Moscato efter remis: Cadeau til spillernes eksekvering af gameplanen

Kategorier

Foto: Dejan Obretkovic / Gonzales Foto

Tidligere i dag havde vi besøg af Fortuna Hjørring i Gjensidige Kvindeliga, og efter en rigtig fin indsats tog vi det ene point med fra opgøret efter to mål af en meget velspillende Dajan Hashemi. 

Vi kom ind til dagens vigtige hjemmekamp med tre sejre i træk i Gjensidige Kvindeliga og vores ubesejrede stime blev udvidet med et 2-2 resultat hjemme mod Fortuna Hjørring. 

Efter kampen var cheftræner Carmelina Moscato også fint tilfreds med dagens præstation, hvor gameplanen var blevet ændret i forhold til tidligere opgør i denne sæson:

– Dagens gameplan var en smule anderledes og mindre eventyrlig, end vi har haft før. Spillerne eksekverede den rigtig flot og det gav os faktisk flere muligheder, som kampen skred frem. Vi vandt bolden højere på banen og blev mere komfortable på bolden, og jeg føler, at vi havde momentum i store dele af kampen. 

– Vi havde set på Fortuna og deres mønstre i opbygningsspillet og følte, at vi ville være bedre forberedt på kampen ved at ændre et par ting i vores normale gameplan. Vi ville være sikre på, at vi ikke var i undertal rundt på banen, når de byggede op nedefra. Samtidig lod vi også mere kampen komme til os, modsat tidligere kampe hvor vi har sat os på spillet fra første fløjt. 

– Til sidst var planen så, at efter 20 minutter skulle vi give den ekstra gas og få kampen over på vores præmisser – hvilket jeg synes, spillerne udførte rigtig flot. 

– Alle spillerne var klar over vigtigheden af dagens kamp og der var en ekstra intensitet i alt, hvad spillerne foretog sig. 

– Nu er det vigtigt, at vi fortsætte vores fine takter fra de sidste mange kampe. Jeg vil sige, at vi satte gode 75 minutter sammen i dag, så vi kommer tættere og tættere på de 90 minutter, som vi arbejder så hårdt efter, afslutter en tilfreds Moscato. 

Kampfakta:

FCN – FOR

1-0 (‘48): Dajan Hashemi

1-1 (‘50): Florentina Olar

1-2 (‘66): Florentina Olar

2-2 (‘70): Dajan Hashemi

Spillerne går nu ind i en landskampspause, hvilket betyder, at næste kamp i ligaen først spilles den 31. oktober, hvor vi gæster FC Thy-ThistedQ. Opgøret fløjtes i gang klokken 14.00.