Billet- og tilskuerinfo: FC Nordsjælland – FC Midtjylland (3F Superliga)

Kategorier

Foto: Noah Thilemann

Søndag den 17. oktober 2021
Kickoff kl. 13:00
Right to Dream Park

BILLETTER:
Billetter til kampen kan findes på: https://billet.fcn.dk

Det er ikke længere et smitteopsporingskrav fra myndighederne, at billetterne er individuelle og billetholderen skal registreres med navn og kontaktoplysninger, men vi anbefaler fortsat at købe billet ONLINE hjemmefra.

Unummererede siddepladser på D4 og D5
Efter stor efterspørgsel fra klubbens sæsonkortholdere, kan vi med glæde meddele, at afsnittene D4 og D5 nu er tilbage som unummererede siddepladser. Dette betyder, at for siddepladserne på disse to sektioner gælder først-til-mølle-princippet.

Er du sæsonkortholder og ønsker at skifte din plads til en af disse sektioner, bedes du skrive til kundeservice@fcn.dk.

Udebanefans
Vi kan igen byde fans af udeholdet velkommen i Right to Dream Park, og vi glæder os til at have jer på besøg! Udebaneafsnittet er på Farum Fjernvarme Tribunen på B-afsnittet.

Vi gør opmærksom på, at personer der via adfærd, påklædning el.lign. udviser tilhørsforhold til udeholdet, i andre sektioner end udebaneafsnittet, kan blive bortvist uden mulighed for refusion af billetten.

PARKERING OG SHUTTLEBUSSER TIL KAMPEN:
Der er i øjeblikket begrænsede parkeringsmuligheder ved Right to Dream Park. Derfor anbefaler vi fortsat, at man kommer til kampen UDEN bil, hvis det er muligt, men Furesø Kommune har listet en række parkeringsmuligheder, ligesom vi har indsat en shuttlebusservice.

Du kan læse mere om parkeringsmuligheder og shuttlebusser lige her.

ARBEJDERNES LANDSBANK FANZONE:
Vi er tilbage på hjemmebane, og endnu engang er vi klar med AL Bank Fanzonen som opvarmning. Fanzonen vil åbne to timer før kickoff, hvor der vil være masser af underholdning for både voksne og børn, ligesom man kan købe mad, drikkevarer og merchandise. Mere info følger senere på ugen.

FCN EXPERIENCE:
Shoppen er åben fra kl. 11:00 og frem til kampstart, ligesom den også åbner op efter kampen.