[PODCAST] Hjortebjergs optakt vs. FCK: “FCK skal ikke undervurderes på nogen som helst måde”

Kategorier

På søndag er vi tilbage på hjemmebane i Right to Dream Park, når FC København kommer på besøg. Løverne har set rigtig stærke ud i denne her sæson, hvorfor vores assistenttræner Frank Hjortebjerg ikke er bleg for at kalde dem et af landets to bedste fodboldhold.

– For mig er det tydeligt at se, at tingene har sat sig selv. Den der store udskiftning og ændring i både spil, trænerstab, ledelse og sådan skal selvfølgelig sætte sig, det er helt naturligt. Og det tror jeg, det er ved at gøre. Og jeg synes, det er et rigtig godt fodboldhold.

– Og selvom de har haft et par uheldige oplevelse her senest, så tror jeg ikke, man skal undervurdere det her FCK-hold på nogen som helst måde. Det er et af Danmarks bedste fodboldhold, selvfølgelig er det det.

I podcast-episoden giver Frank udtryk for, at vi skal være ekstra opmærksomme på den centrale del af banen, da det måske bliver derinde, at kampen skal vindes.

– Det bliver slaget om den centrale midtbane, som kan blive afgørende. Begge hold har nogle positioner derinde, som kan være afgørende og svære for det andet hold at udnytte eller stå imod.

– Det er nogle kantspillere, der gerne vil ind i banen, hvor en Jens Stage, som egentlig er mere central midtbanespiller, spiller på den ene kant oftest. Og der er også nogle angribere, der er dygtige til at droppe ned fra den sidste linje, så det bliver en kamp om, hvem der kan styre og bruge det rum bedst.

Undervejs i afsnittet kommenterer Frank også på:

– Nederlaget i Randers
– Skøn pokalaften mod VSK Aarhus
– Stramt kampprogram og friske ben
– Fyldte tribuner på søndag
– Fynsk brunsviger i fanzonen
– QUIZ

Du kan lytte til hele afsnittet på Spotify, Podcast-appen, øverst i denne artikel eller hvor du nu engang lytter til dine podcasts! Du skal blot søge efter “FC Nordsjælland” – og sørge for at abonnere på vores kanal, så du får en notifikation næste gang, vi smider noget ud.

Der er kampstart klokken 16.00 hjemme i Right to Dream Park. Der er stadig enkelte billetter tilbage, som kan findes HER!