Moscato efter forløsende sejr: Fansene gjorde en forskel

Kategorier

Foto: Dejan Obretkovic / Gonzales Foto

I dag havde Arbejdernes Landsbank inviteret til fodbold i Right to Dream Park, og det skulle vise sig at blive en fodboldfest, da vores kvinder slog AGF med 3-1 efter en rigtig flot første halvleg. 

Vi skulle i dag rette op på en mindre god periode, da én af vores direkte konkurrenter i Gjensidige Kvindeliga, AGF, gæstede Right to Dream Park. Og efter en rigtig flot første halvleg, kunne vi gå til pause foran 3-1 på mål af Lærke Tingleff, Dajan Hashemi og Mariah Lee. 3-1 blev også kampens resultat, hvilket sikrede os tre meget vigtige point. 

Efter kampen var cheftræner Carmelina Moscato ikke overraskende tilfreds og satte lys på spillernes flotte præstation – specielt offensivt. 

– Igennem mange uger har jeg snakket omkring, at det er en proces at finde vores identitet – men vi vidste, at det hele ville gå op i en højere enhed en dag. I dag fik vi rigtig mange af vores facetter frem og gjorde nok til, at vi i dag fik de tre point. 

– I dag vil vi alle nyde sejren og den gode indsats, spillerne viste, men det er stadig vigtigt, at vi holder fokusset og forbliver ydmyge. 

– I træning har vores hovedfokus været på vores offensive del. Vi har været mindre skarpe i den del i de sidste par kampe, men i dag viste vi vores skarphed. Det er altid fantastisk at se, at vores hårde arbejde på træningsbanen giver pote – og det gjorde det i dag. 

– Spillerne viste god karakter og spillede med stor kreativitet. Dajan (Dajan Hashemi) sagde det bedst efter kampen: “Det hele handler om intuition og troen på sig selv, når vi kommer frem til de afgørende offensive situationer.” Og det synes jeg, at spillerne gjorde rigtig godt i dag. 

– Der er en smule kunst og kvalitet i det offensive spil. Man har brug for struktur i spillet, men man skal også kunne springe lidt ud af strukturen for at vise sine kvaliteter frem – og vi har arbejdet på begge igennem en længere periode. 

Moscato bad også mærke i den flotte støtter, som holdet fik fra lægterne. Og vores cheftræner kalder støtten speciel:

– Jeg har ikke ikke selv oplevet en støtte, som den vi fik i dag, andre steder. Hver gang spillerne viste deres kvaliteter frem, kunne vi mærke publikums begejstring. Så der skal lyde en kæmpe tak til fansene i dag – de gjorde en forskel for os!

Kampfakta:

FCN-AGF

1-0 (‘2): Lærke Tingleff

1-1 (‘12): Sofie Bloch

2-1 (‘15): Dajan Hashemi

3-1 (‘26): Mariah Lee

Den kommende uge byder på to kampe, da vi på onsdag klokken 19.00 gæster Fredensborg i pokalen og lørdag endnu engang møder AGF, denne gang i Århus med kampstart klokken 13.15.