Dagens modstander: SønderjyskE (02.08.2021)

Kategorier

Foto: Gonzales Foto

Så er det tid til sæsonens allerførste udebanekamp! I dag skal vi en tur til Haderslev, hvor der står SønderjyskE på 3F Superliga-menuen. Her skal vi forsøge at hente sæsonens første tiltrængte sejr.

Nok en gang har vores assistenttræner, Frank Hjortebjerg, være en tur i podcastmøllen til en snak om weekendens kamp, der endte i et målløst remis mod ‘De Hviie’ fra AGF. Hvis man har fulgt med, vil man vide, at det resultat kommer til at koste for ‘Franke’… Dernæst indstiller vi sigtekornet på dagens opgør mod SønderjyskE.

Du kan fange hele Hjortebjergs optakt lige HER.

Vi håber, at der er mange af jer, som tager turen til det sønderjyske. For til aftenens kamp er det første gang i lang tid, at det er muligt for udebanefans at komme på stadion.

Vi ses i Haderslev.

Vamos.

_________________________________________________________________

I dag skal vi spille vores allerførste udebanekamp i sæsonen. Mere specifikt skal vi krydse klinger med SønderjyskE i 3F Superligaens tredje spillerunde, og det er et hold, vi har særdeles gode minder fra.

Sidst vi spillede mod holdet fra Haderslev, var det den skæbnesvangre kamp om at komme i top-6 hjemme i Right to Dream Park. Som vi alle husker, endte dét opgør med en 2-1-sejr, efter to scoringer fra Andreas Schjelderup. Mens vi spillede os i mesterskabsspillet for femte gang i træk, måtte SønderjyskE tage til takke med nedrykningspil.

Seneste 5 indbyrdes opgør i 3F Superliga, V-T-V-V-V

03.21.2021 FCN 2 – 1 SDR
12.06.2020 SDR 2 – 1 FCN
02.23.2020 FCN 2-1 SDR
10.20.2019 SDR 1 – 4 FCN
12.02.2018 SDR 1 – 2 AGF

Sidst vi var på udebanetur i Haderslev måtte vi drage hjem uden point. Målchancer var der eller nok af i et decemberkoldt Sydbank Park,  men vi endte med at tabe 2-1 til et meget effektivt og kynisk SønderjyskE-hold. Kampen bølgede frem og tilbage, men desværre var marginalerne ikke med os.

Sønderjydernes Jeppe Simonsen bragte hjemmeholdet foran i det 44’erne minut, hvilket betød, at vi skulle jagte en udligning. Den jagt fik dog en ordentlig mavepuster, da Haji Wright udbyggede til 2-0 i starten af anden halvleg. Det lykkedes os dog at reducere, da Abu Francis sendte et langskud i kassen til kampens resultat,2-1.

Du kan få genopfrisket alle highlights fra den kamp lige her:

Hvis vi tager et kig i historiebøgerne og slår op under indbyrdes opgør, så er det os, som har haft overtaget i Superliga-regi:

Antal kampe i alt: 39
FCN-sejre: 19
AGF-sejre: 7
Uafgjorte: 13

Gennemsnitlig antal mål pr. kamp: 3,08

______________________________________________________________

Sønderjyske i seneste sæson

I sæsonen 2020/2021 var Søndejyske-holdet endnu en gang på jagt efter top 6. Desværre missede de mulighederne for det fine selskab for fjerde år i streg, eftersom de endte på en syvende plads i grundspillet. Derfor stod den på kvalifikationsspil, hvor SønderjyskE endte på en samlet andenplads med 2 point op til AaB.

Den helt store målskytte fra Haderslev sidste sæson var amerikanske Haji Wright, der nettede hele 11 gange. Han var skarpt efterfulgt af de 10 scoringer, som Anders K. Jacobsen stod for.

Henover sommeren er der sket lidt af hvert i det sønderjyske. Udover nogle nye ansigter på ledelsesgangen har klubben erstattet Glen Riddersholm med tyske Michael Boris, der nu sidder i trænersædet.

Sønderjyske inden denne sæson

Testkampene forud for denne 3F Superligasæson er ikke gået som håbet for SønderjyskE og deres nye træner. De har nemlig tabt alle deres tre testkampe:

Casa Pia 2-0 SønderjyskE
SønderjyskE 0-1 Viborg
Brøndby IF  4-1 SønderjyskE

Derudover har der været gang i svingdøren i Haderslev, hvor et par nye ansigter er kommet til, mens andre har rejst videre:

Ind er kommet:

  • Philip Banda Sørensen (fra FC København)
  • Duplexe Tchamba Bangou (fra Strasbourg)
  • Kristófer Kristinsson (fra Grenoble)
  • Emil Kornvig (Leje fra Spezia)

Ud er gået:

  • Roni Arabaci (kontrakt ophævet)
  • Adama Guira (fri transfer)
  • Peter Buch Christiansen (til FC Helsingør – Leje)
  • Isak Olafsson (til Esbjerg fB)
  • Christian Skou (til Skive IK)
  • Haji Wright (til MP Antalyaspor – Leje)

SønderjyskEs seneste start-11’er (vs. Vejle)

Lawrence Thomas

Emil Holm – Stefan Gartenmann – Duplexe Tchamba – Marc Dal Hende

Rasmus Vinderslev – Victor Ekani – Mads Albæk

Emil Frederiksen – Anders K. Jacobsen – Jeppe Simonsen

Holdet fra Haderslev måtte nøjes med et 0-0 resultat mod oprykkerne fra Silkeborg i deres allerførste kamp i denne sæson. Det lykkedes dem dog at hente en sejr og tre point i deres seneste opgør mod Vejle BK, der endte 1-0 på mål af Ekani i det 80′ minut.

Hurtige facts

  • Sønderjyske har fået seks clean sheets i deres sidste ni ligakampe, hvilket samlet er lige så meget som i de sidste 48 Superligaopgør.
  • Seks af FC Nordsjællands sidste femten mål mod Sønderjyske blev scoret uden for feltet, heriblandt tre af de sidste fem scoringer.
  • FC Nordsjælland har haft flere berøringer i modstanderens felt (80) end noget andet hold i Superligaen denne sæson. Kun OB har haft færre berøringer i modstanderens felt (22) end SønderjyskE (28).
  • Af alle de spillere, som har været i minimum 10 dueller denne sæson, har SønderjyskEs Stefan Gartenmann vunder allerflest med den højeste succesrate (85 % – 17/20) i Superligaen.
  • FC Nordsjællands Abu Francis har afsluttet mere end nogen anden Superliga-spiller denne sæson (9 – 2 på mål), men har endnu ikke formået at få den i nettet.