Adina Giurgiu: Jeg vil være afgørende

Kategorier

Denne sommer har vores kvindesenior fået tilknytning af rumænske Adina Sabina Giurgiu. Den 26-årige venstreback er kommet til FC Nordsjælland fra italienske Sassuolo. 

Både Champions League- og landsholdserfaring i form af Adina-Sabrina Giurgiu er denne sommer blevet tilføjet til vores meget talentfulde kvindeseniortrup.

Rumæneren er kommet til Danmark fra italienske Sassuolo, hvor hun har spillet, siden hun i 2017 skiftede fra rumænske Cluj. 

– Jeg startede med at spille fodbold i en meget ung alder, men da der ikke var et pigehold, spillede jeg sammen med drengene. Da jeg var 14 år, flyttede jeg væk fra min hjemby, Arad, da der var bedre muligheder rent fodboldmæssigt i Olimpia Cluj. Her blev jeg med det samme en del af seniorholdet og fik min professionelle debut samme år, fortæller Adina. 

– Jeg havde en rigtig god tid i Cluj, hvor jeg både var en del af holdet, der nåede frem til kvartfinalen i Champions League og på samme tid være med til at kvalificere mit land til dets første europamesterskab. 

I 2017 skiftede Giurgiu rumænske Cluj ud med italienske Sassuolo, hvor hun byggede endnu mere på sit spil og, som hun selv beskriver det, blev meget stærk mentalt. 

– Tiden i Sassuolo lærte mig rigtig meget, da jeg blev klar over, at min største konkurrent er mig selv. Når man lærer det, så er det kun en selv, der kan stoppe ens udvikling. 

– Jeg har haft nogle mindre gode momenter i min karriere på grund af skader både på klub- og landshold, men mit mindset gør, at jeg ser på sådanne udfordringer som en måde at udvikle mig selv på og ikke som et problem. 

Rumæneren har været i Danmark, siden vores kvinder startede træning frem mod den kommende sæson, og selvom hun ikke har været i Danmark længe, så føler hun sig enorm velkommen. 

– Selvom jeg ikke har været her længe, så føler jeg mig både tilpas i klubben og i Danmark. Folk er meget venlige, og holdkammeraterne har været rigtig gode til at integrere mig på holdet, hvilket jeg sætter rigtig meget pris på. 

– Som spiller er jeg meget konkurrenceorienteret. Jeg kan godt lide 1-mod-1, er god med bolden, og så vil jeg også gerne være afgørende i alle kampe, jeg spiller. 

– Jeg glæder mig rigtig meget til min første kamp for klubben. Jeg regner med, at vi får os en rigtig god sæson, hvor vi både som individer og som spillere vil komme til at udvikle os rigtig meget. 

Sportsdirektør Mikkel Hemmersam:

– Adina er en meget interessant spiller. Hun kommer til klubben efter at have været skadet i en længere periode, men hun har imponeret meget siden hendes tilbagekomst. Jo mere vi har set fra hende, jo større et indtryk har hun gjort på os.

– Hun kan spille både i venstre og højreside af banen og er meget god på bolden. Så vi er sikre på, at hun bliver en rigtig god tilføjelse til vores spillestil og generelt til holdet.

Giurgiu og resten af vores kvindesenior spiller første træningskamp på lørdag, hvor B93 gæster Farum.