Brian Sørensen efter storsejr i Hjørring: En perfekt afslutning

Kategorier

Foto: Gonzales Foto

I dag spillede vores kvinder deres sidste kamp i denne sæson – og hvilken én af slagsen. Da slutfløjtet lød, var stillingen 0-5 til vores fordel, og dermed var det en perfekt afslutning på sæsonen.

Der ventede i dag vores kvindesenior en svær sidste opgave i denne sæsons Gjensidige Kvindeliga. Modstanderen var nemlig nordjyske Fortuna Hjørring. 

Men i dag viser vi, hvor meget potentiale der er i truppen, da vi, efter nogle rigtig fine mål, kunne tage tilbage til Farum med alle tre point.

Efter kampen var cheftræner Brian Sørensen også meget tilfreds med dagens præstation: 

– Det var absolut en god dag i det nordjyske. Vi spillede en kanon omgang fodbold i dag og scorer nogle fantastiske mål. 

– Det var et fantastisk aftryk på denne sæson, der desværre har været lidt for svingende. Men det var dejligt at slutte af på denne måde!

Kampfakta:

FOR – FCN

0-1 (30’): Camilla Kur

0-2 (54’): Anna Karlsson

0-3 (58’): Anna Karlsson

0-4 (64’): Camilla Kur

0-5 (81’): Karen Linnebjerg

Nu venter der en velfortjent ferie for vores spillere, inden de i tredje uge af juli vender tilbage for at forberede sig på den kommende sæson.