Kampe i uge 19: Dobbelt op på Kvindeliga og meget mere

Kategorier

Allerede mandag og tirsdag har vores forskellige FCN-hold spillet et par kampe.

Mandag aften var der 3F Superliga-kamp hjemme i Right to Dream Park, hvor vi spillede 2-2 mod FC København. Samme aften var vores eSuperliga-hold i aktion, som desværre led et hårdt nederlag mod Esbjerg.

Tirsdag spillede Superliga-reserverne en træningskamp mod Brøndbys ditto. Det opgør endte med et 3-2-nederlag, hvor Oliver Tølbøll og Abu Francis stod for vores scoringer. Ligeledes spillede vores FIFA-drenge deres sidste kamp i denne sæson af eSuperligaen, hvilket blev til en 4-2 sejr Randers. Sejren var dog ikke nok til at nå top-12 og play-offs. Dermed var det sæsonens sidste kamp i eSuperligaen.

Programmet for den resterende uge ser således ud:

Torsdag den 13. maj

Gjensidige Kvindeliga

Klokken 14.00 på Kristi himmelfartsdag skal vores kvindeseniorhold forsøge at komme tilbage på sporet efter tre nederlag i streg, når vi tager imod FC Thy – ThistedQ hjemme i Farum. Du kan finde en billet til kampen lige HER.

Hvis ikke du har mulighed for at komme på stadion, er opgøret heldigvis valgt til rundens TV-kamp, hvorfor den også kan ses på Sport Live.

Lørdag

U19 Drenge Ligaen

Klokken 15:15 tager vores U19-hold imod OB hjemme i Right to Dream Park, hvor vi skal forsøge at holde trit med topstriden i rækken. Det er uhyre tæt, men drengene kan selv afgøre det, hvis de vinder deres resterende seks kampe. Du kan følge den spændende kamp på vores YouTube-kanal HER, hvor vi livestreamer kampen.

Søndag

Gjensidige Kvindeliga

Klokken 14.00 spiller vores kvindeseniorhold deres andet opgør på få dage, når vi skal en tur på udebane og møde Kolding Q. Dette opgør kan ses via Gjensidige Kvindeligas egen hjemmeside.

3F Superliga

Klokken 18.00 er det vores Superliga-drengenes tur til at blive sluppet løs. Det bliver de i et utrolig vigtigt udebaneopgør mod AGF, som helst gerne skal vindes, hvis vi skal overhale aarhusianerne på fjerdepladsen. Opgøret kan ses på Canal 9 og Discovery+.

Vi håber, at I vil følge vores mange kampe!