Brian Sørensen efter storsejr: Dejligt at komme tilbage på sejrskurs

Kategorier

Foto: Dejan Obretkovic / Gonzales Foto

Tidligere i dag slog vores kvindesenior FC Thy-ThistedQ med hele 5-1 hjemme i Right to Dream Park. 

Efter tre nederlag på stribe, fik vores kvindesenior i den grad revanche i dagens kamp mod FC Thy-ThistedQ. Med fem mål og en helstøbt fin præstation, fik spillerne vist sig meget fint frem foran hjemmepublikummet. 

Efter kampen var cheftræner, Brian Sørensen, også meget tilfreds med det, han så fra sit mandskab. 

– Det var en rigtig god præstation. Selvom vi scorede flere mål, end vi har gjort i de andre kampe, så ved jeg ikke, om vi har højnet kynismen, for vi skabte også utroligt mange chancer i dag, siger cheftræneren og fortsætter:

– Jeg var ikke helt tilfreds med vores defensive arbejde i dag. Jeg synes, at de kommer lidt for let til nogle chancer, hvor vi burde have bedre kontrol. Specielt i starten af kampen, hvor vi nok skulle have lukket kampen allerede efter 15 minutter. 

– Men det var dejligt at komme tilbage på sejrskurs. Det var trods alt en helstøbt indsats og får tre point, så det er vi selvfølgelig glade for. 

– Læringen fra dagens kamp står på, at vi skal være bedre afklaret defensivt. Det var til tider lidt for let for dem at spille sig til chancer. Så det handler om at blive ved med at bygge mere kynisme på i begge ender, afslutter Sørensen. 

Kampfakta: 

FCN-FCT

1-0 (‘20): Camilla Kur

1-1 (‘21): Rikke Dybdahl

2-1 (‘28): Ashley Riefner

3-1 (‘39): Camilla Kur

4-1 (‘47): Anna Karlsson

5-1 (‘90+2): Florentina Olar

Næste opgave for vores kvinder er allerede på søndag, hvor de tager turen til Kolding. Kampen fløjtes i gang klokken 14.00 og du kan se den HER