Yngste sejr i Superligaens historie (igen!)

Kategorier

Med aftenens sejr mod AGF slog vi for anden gang på en måned rekorden for yngste sejr nogensinde i den bedste danske fodboldrække. Sidst var tilbage i starten af marts, hvor vi slog AGF på udebane med en gennemsnitsalder på 20 år og 288 dage.

Dagens startopstilling havde en gennemsnitsalder på blot 20 år og 20 dage, hvilket er den yngste af slagsen i rækkens historie – også af de kampe, som ikke er resulteret i en sejr.

Desuden er vi også meget stolte af, at 13 ud af de 16 spillere der var i aktion i dag, er tidligere akademispillere. 9 fra akademiet i Danmark og 4 fra Right to Dream. Det drejer sig om Peter Vindahl, Oliver Villadsen, Tochi Chukwuani, Daniel Svensson, Magnus Kofod Andersen, Andreas Schjelderup, Jonas Jensen-Abbew, Oliver Antman, Joachim Rothmann, Ibrahim Sadiq, Kamaldeen Sulemana, Abu Francis og Adamo Nagalo.