Dagens modstander: Randers FC (11.04.2021)

Kategorier

Foto: Gonzales Photo / Nicolas Cho Meier

Skal otte blive til ni?

Vi skal tilbage til 7. februar for at finde vores seneste nederlag i 3F Superliga, og i dag kan vi forlænge vores stime yderligere, når vi spiller på udebane mod Randers FC.

Frank Hjortebjerg sætter i sin sædvanlige optakt ord på, hvorfor det går så godt for tiden:

“Det bærer frugt nu, hvor der er en god, solid offensiv og defensiv base” – Frank Hjortebjerg

Du kan lytte til hele hans optakt lige HER, hvor vi også gennemgår Randers FC som modstander, quizzer og meget andet.


Dagens kamp er den anden kamp af mesterskabsspillet, hvor vi møder et hold, som vi ligger á point med, eftersom vi vandt i den første runde mod AGF, mens Randers (RFC) tabte 2-1 til FC København:

Placering i mesterskabsspillet af 3F Superliga:
RFC: 5. plads (32 point)

FCN: 6. plads (32 point)

Udover kronjydernes seneste nederlag til FCK er de generelt ikke super-godt kørende i deres 3F Superliga-kampe. Det er i hvert fald blot blevet til én sejr i de seneste ni turneringskampe:

RFC, 3F Superliga kampform, L-W-D-L-D
05.04.2021 FCK 2-1 RFC
21.03.2021 RFC 2-1 FCK
15.03.2021 AGF 1-1 RFC
07.03.2021 RFC 1-2 LBK
04.03.2021 BIF 0-0 RFC

Til gengæld har dagens værter måske noget selvtillid fra pokalturneringen med i rygsækken, da de så sent som i torsdags trynede AGF på udebane i den første af pokalsemifinaler. Med 0-2 sejren har Randers FC det ene ben i pokalfinalen, og cheftræner Thomas Thomasberg kaldt det for en “toppræstation”.

Seneste 5 indbyrdes opgør i 3F Superliga, D-W-W-L-D
21.02.2021 RFC 1-1 FCN
19.10.2020 FCN 1-0 RFC
22.11.2019 FCN 3-0 RFC
04.08.2019 RFC 3-1 FCN
11.11.2018 FCN 1-1 RFC

Vi har et klart overtal, hvis vi kigger på vores seneste opgør mod Randers FC. Faktisk har vi blot tabt én af vores seneste otte indbyrdes opgør. I denne sæson er det blevet til et uafgjort resultat på udebane, mens vi vandt med et enkelt mål fra Jonathan Amon på hjemmebane i Right to Dream Park tilbage i oktober.

Du kan se highlights fra disse to kampe her:

RFC’s seneste start 11’er (vs. FCK): 4-4-2
Patrik Carlgren
Simon Graves Jensen – Simon Piesinger – Erik Marxen – Björn Kopplin
Tosin Kehinde – Vito Mistrati  – Lasse Berg Johnsen – Mathias Greve
Marvin Egho – Nikola Mileusnic

Skader/fravær/karantæner

Randers FC

Randers kan glæde sig over, at deres angrebsprofil Alhaji Kamara igen er udtaget til 3F Superliga-kamp efter en skadespause. Han er derfor ny i truppen sammen med Filip Bundgaard Kristensen og Mikkel Brund.

Til gengæld er Bassala Sambou og Björn Kopplin ikke er med til kampen i dag, hvor sidstnævnte er ude med en karantæne.

FCN

Vi har fortsat skadesproblemer i midterforsvaret, hvor hverken Johan Djourou, Kian Hansen eller Maxwell Woledzi er kampdygtige i dag. Til gengæld har vi Ulrik Yttergård Jenssen tilbage fra karantæne, hvorfor sidste weekends debutant Jonas ‘AJ’ Jensen-Abbew glider ud af truppen, mens Adamo Nagalo fortsat er til rådighed til dagens kamp.

Ligeledes er Jacob Steen Christensen tilbage fra karantæne, hvorfor Simon Adingra ikke er udtaget. Simon Adingra spillede til gengæld på U19-holdet i går, som vandt 2-3 på udebane i Randers.

Hurtige facts om dagens kamp

Randers FC har vundet blot én af de sidste otte Superliga-opgør mod os.

Dagens opgør er det første indbyrdes opgør mellem os og Randers FC i Mesterskabsspillet nogensinde.

Randers FC har scoret seks hovedstødsmål i denne Superliga-sæson, hvilket er flere end nogen anden modstander. Vi har til gengæld lavet næstflest af slagsen med vores fem hovedstødsscoringer.

Vi er lige nu på vores længste ubesejret stræk i 3F Superliga (8 – V4 U4) og har vundet vores seneste tre kampe.

God kamp! Der er kickoff klokken 14.00 i Cepheus Park – husk at følg med på Eurosport 2 og/eller Discovery+, hvor der er optakt fra klokken 13.00.

Lad os bygge videre på stimen. Vamos!