Dagens modstander: AGF (04.04.2021)

Kategorier

Foto: Lasse Lagoni

Endelig sparker vi gang i 3F Superligas mesterskabsspil! Det er femte gang i streg, at vi er med top-6-spillet, men de seneste to sæsoner er vi endt nederst af de seks hold uden at spille den store betydning. Dette er noget, som vi gerne vil lave om på i år, fortæller assistenttræner Frank Hjortebjerg i sin optakt forud for dagens kamp og mesterskabsspillet:

“Vi vil jo gerne jagte andet end en statistrolle i top-6, som vi lidt har haft nogle af de andre år. Det har jo ikke været fedt” – Frank Hjortebjerg.

AGF er første step på vejen, når de i aften kommer på besøg i Right to Dream Park. Her er lidt last minute info om dagens opgør og dagens modstander:

Placering i mesterskabsspillet af 3F Superliga:
FCN: 6. plads (29 point)

AGF: 3. plads (38 point)

Dagens gæster har været virkelige solide igen i denne sæson, og er også det Superliga-mandskab, der har tabt færrest kampe i denne sæson. Blot fire gange er de gået fra banen med et nederlag, men to af disse er faldet i kampe mod os.

Faktisk er vi det eneste hold, som AGF ikke har vundet point mod i denne sæson, og vi er også det mandskab, som AGF har scoret færrest gange imod (1 mål).

Seneste 5 indbyrdes opgør i 3F Superliga, W-W-D-L-L
03.03.2021 AGF 0-1 FCN
29.11.2020 FCN 3-1 AGF
22.07.2020 FCN 1-1 AGF
17.06.2020 AGF 2-1 FCN
03.11.2019 FCN 0-1 AGF

Altså er vi ubesejret i vores tre seneste kampe mod De Hviie, hvorfor det snart er et år siden, vi har tabt til dem. Du kan se highlights fra vores to sejre i denne sæson lige her:

Udover aarhusianernes to nederlag til os, har de ikke tabt i deres seneste 13 kampe. Det er derfor et stabilt-kørende mandskab, vi møder i dag, som dog kun har vundet én af deres seneste fem 3F Superliga-kampe.

AGF, 3F Superliga kampform, D-D-W-L-D
21.03.2021 BIF 1-1 AGF
15.03.2021 AGF 1-1 RFC
07.03.2021 FCM 0-1 AGF
03.03.2021 AGF 0-1 FCN
28.02.2021 FCK 3-3 AGF

AGF’s seneste start 11’er (vs. BIF): 4-3-3
Kamil Grabara
Alexander Munksgaard – Sebastian Hausner – Bubacarr Sanneh – Casper Højer Nielsen
Bror Blume – Kevin Diks – Albert Grønbæk
Gift Links – Patrick Mortensen – Jón Dagur Thorsteinsson

Skader/fravær
AGF kan glæde sig over, at både Jesper Juelsgaard og Patrick Olsen er til rådighed igen, efter de afsonede karantæne i sidste runde mod Brøndby IF.

Til gengæld må gæsterne fortsat undvære skadede Zach Duncan, Frederik Tingager og Niklas Backman, ligesom det også er usikkert, om Nicolai Poulsen er blevet kampklar.

Karantæner
FCN: Jacob Steen Christensen, Ulrik Yttergård Jenssen
AGF: Ingen

Hurtige facts om dagens kamp

Vi er det eneste hold, som AGF ikke har vundet point mod i denne sæson, og vi er også det hold, som AGF har scoret færrest imod (1 mål)

Vi er ubesejret i vores sidste syv kampe i 3F Superliga (V3 U4), men det er også første gang i sæsonen, at vi har vundet to kampe i streg.

Kun AC Horsens (43%) har lavere boldbesiddelse end AGF Aarhus (44%) i denne sæson, men kun FC Midtjylland (316) har haft flere skud end De Hviie (316).

Siden Victor Jensen debuterede d. 4. februar, har kun Jesper Lindstrom (17) lagt op til flere chancer end vores midtbanespiller (16), som også leverede to assists seneste kamp.

AGF’s Patrick Mortensen (28) og Kamaldeen Sulemana (27) har haft flere skud på mål end nogen andre spillere i 3F Superliga i denne sæson.

God kamp i aften! Der er kickoff klokken 18.05 – husk at følg med på TV3 Sport og/eller Viaplay.

Lad os få en god start på slutspillet. Vamos!