Dagens modstander: Lyngby Boldklub (12.03.2021)

Kategorier

I dag bliver den næstsidste runde af 3F Superligaens grundspil skudt igang, hvor vi skal spille vores sidste udebanekamp, inden rækken bliver delt i to. Det er på udebane mod vores naborivaler fra Lyngby Boldklub.

Vores historik på Lyngby Stadion er ekstremt ligebyrdig, da vi har spillet to uafgjorte kampe, tabt tre gange og vundet tre gange selv. Én af de tre sejre var tilbage i 2016, hvor ingen ringere end Marcus Ingvartsen pandede sejrsmålet ind til 0-1 i første halvleg.

Derfor har vi selvfølgelig taget en lille Throwback-snak med Marcus, som husker tilbage på den specifikke kamp, men Farum-drengen snakker også om den generelle rivalisering med Lyngby.

Placering i 3F Superligaen 20/21
FCN: 10

ACH: 11

Efter vores uafgjorte resultat mod AC Horsens i søndags, er vi nu dumpet ned på en 10. plads af 3F Superligaen, hvor især midterholdene ligger uhyre tæt. Med to kampe tilbage af grundspillet er det blot to point, der adskiller os med en plads i mesterskabsspillet.

Omvendt har dagens modstander fra Lyngby Boldklub ligget solidt plantet på rækkens næstsidste plads de sidste syv runder. Dog er det kun seks point, der adskiller os fra Lyngby, da de har haft tur i den på det seneste:

LBK, 3F Superliga kampform, W-W-W-D-L
07.03.2021 RFC 1-2 LBK
04.03.2021 LBK 2-0 FCM
01.03.2021 SDR 1-4 LBK
22.02.2021 LBK 2-2 FCK
14.02.2021 LBK 0-4 BIF

Carit Falchs tropper har altså ikke tabt deres seneste fire 3F Superliga-kampe, hvilket er et stort samtaleemne i Frank Hjortebjergs optakt til denne kamp. Derudover snakker Frank også om, hvad det har betydet for Lyngby, at Carit Falch (der tidligere har været hos FCN i flere omgange) i november overtog cheftrænerrollen.

I podcasten får vi også snakket om vores seneste derby-møde med Lyngby. Det var i 3. runde af denne sæson, hvor vi vandt flot 4-1 og sendte Lyngby hjem.

Generelt ser statistikken for de seneste indbyrdes opgør ganske fornuftig ud, da vi ikke har tabt de sidste fem kampe mod Lyngby:

Seneste 5 indbyrdes opgør i 3F Superligaen, W-D-D-D-W
28.09.2020 FCN 4-1 LBK
29.11.2019 LBK 1-1 FCN
04.10.2019 FCN 1-1 LBK
04.11.2017 FCN 2-2 LBK
06.08.2017 LBK 1-4 FCN

LBK’s seneste start 11’er (vs. RFC): 4-3-3
Thomas Mikkelsen
Lasse Fosgaard – Kasper Enghardt – Kevin Tshiembe – Kasper Jørgensen
Emil Kornvig – Marcel Rømer – Mathias Hebo Rasmussen
Jens Martin Gammelby – Victor Torp – Magnus Warming

Skader og fravær
Dagens gæster har fortsat venstreback Brian Hamalainen og deres offensive profil Frederik Gytkjær ude med skader.

I forhold til Lyngbys trup i sidste runde mod Randers FC, er Frederik Winther og Casper Dani Winther udeladt, hvorfor Lauge Sandgrau til gengæld er udtaget.

Karantæner
Ingen

Hurtige facts om dagens kamp
Vi vandt som bekendt mod Lyngby BK tidligere i sæsonen (4-1), og hvis vi vinder i dag, vil det være første gang nogensinde i Superligaen, vi vinder begge kampe i samme sæson mod Lyngby.

Lyngby har ikke vundet i deres sidste fire hjemmebanekampe mod os.

Siden Carit Falch blev permanent cheftræner hos Lyngby BK, har holdet vundet 13 point i syv kampe. Det er kun Brøndby IF og FC København (med 14), som har fået flere point i 2021.

Vi er lige nu ubesejret i fem kampe, og hvis vi ikke taber i dag, vil det være anden gang i denne sæson, at vi går seks kampe i træk uden nederlag (Okt – Nov 2020 – V3 U3).

Lyngbys Emil Nielsen har været involveret i tre mål (2 mål, 1 assist) i sine sidste to kampe. Lige så mange som sine forrige 30 kampen lagt sammen.

Jacob Steen Christensen har lagt op til 13 chancer i forårssæsonens syv kampe. Kun to spillere har lagt op til flere chancer i Superligaen i 2021.

Bolden ruller klokken 19.00 i aften på Lyngby Stadion. Opgøret kan ses på TV3 Sport og Viaplay med optakt fra 18.30.

God kamp. Kom så med den derbysejr. Vamos!