Birks analyse: Hvorfor vi ikke lykkedes med overtalsspillet mod AGF

Kategorier

Foto: Lasse Lagoni

I onsdags tog vi en tiltrængt udebanesejr i Aarhus. På trods af et tidligt rødt kort til AGF, fik vi aldrig spillet til at sprudle, men cheftræner Flemming Pedersen mente efter kampen, at de tre point var “meget vigtigere end godt spil og alt det der”, når man tog omstændighederne i betragtning.

Analytiker Frederik Birk giver dog her et indblik i, hvorfor og hvordan vi ikke havde succes med at etablere et stærkt offensivt spil på trods af 85 minutter i overtal på banen.

– Post match-mødet i dag var lidt anderledes, fordi vores kampprogram er meget tæt i øjeblikket. Derfor valgte vi i trænerstaben, at vi relativt hurtigt skulle lukke ned for AGF-kampen og blot sætte et par enkelte ord på oplevelsen. Og derefter kigge fremad mod Horsens på søndag.

– Men det er klart, at vi havde en snak med spillerne omkring nogle forskellige elementer. Særligt omkring det mentale spil, der altid er, når vi møder AGF. Og i den forbindelse var det også relevant at vende Bubacarr Sannehs tidlige udvisning og dennes indvirkning på både vores og modstanderens mentale tilstand.

– Derudover ændrede udvisningen naturligvis kampens anatomi. Og i forhold til det med at spille i overtal, deler jeg Flemmings umiddelbare analyse efter kampen. Vi synes ikke, vi lykkedes godt nok med det, og det var spillerne for så vidt også enige i, da vi snakkede om det i dag. Navnligt den del af spillet, hvor vi selv var på bolden, skulle vi have forvaltet bedre, når vi var i overtal i så lang tid.

– Sagen er den, at AGF’s ellers velsmurte presstruktur i 4-1-4-1, som vi jo havde forberedt os på, blev slået lidt i stykker, da de får det røde kort. De sender Juelsgaard ind, tager Thorsteinsson ud og går over i en 4-4-1 med Grønbæk på siden.

– Og det vi kunne konstatere undervejs, var, at netop deres yderste midtbanespillere i mange sekvenser blev relativt smalle i deres positionering. Og sommetider sprang de frem i presset, når vores sidestoppere førte bolden frem, som en form for erstatning for deres klassiske pres fra 8’erne. Det betød, at der ofte var meget plads til vores wingbacks på siderne.

– Så det var på vores wingbackpositioner nøglen lå, hvis vi skulle skabe en kamp med tilpas meget ro, men hvor vi stadig formåede at flytte AGF længere ned mod eget mål.

– En af vores konklusioner, og det var også noget spillerne adresserede i dag, var, at vi gerne ville have spillet mere på deres banehalvdel. Og det er der ikke nogen, der kan være uenige i. Men kernespørgsmålet er jo, hvordan vi får skabt en kamp, som netop foregår mere på AGF’s banehalvdel? For det var jo ikke tilfældet i anden halvleg – om end vi alle have samme intention.

– Vores overbevisning er, at vi skulle have brugt vores wingbackpunkter noget mere. Når de stod smalt på deres midtbaneled, skulle vi opsøge et AGF-pres med Ulrik og Døhr og spille ud på vores wingbacks. Og så kunne vi enten angribe derfra, hvis det var muligt. Og hvis det ikke var muligt, kunne vi blot vende spillet igen.

– Fordi når vi vender spillet og trykker på nogle linjebrud, vil vi, uanset hvad, flytte modstanderens organisation længere tilbage på banen. Og jo flere gange vi gør det, desto tættere på deres mål kommer vi. Og så kan vi iværksætte et spil højere oppe på banen, som tilmed vil holde dem længere fra vores mål i deres omstillinger, som de jo lukrerede på i deres undertal.

– Men det formåede vi simpelthen ikke, særligt i 2. halvleg. Der var selvfølgelig også nogle situationer, hvor det var helt åbenlyst, at der var så meget plads inde i mellemrummet. Dels fordi de manglede en spiller inde centralt, som følge af udvisningen, men også fordi deres centrale midtbanespillere begyndte at springe mere frem i pres i takt med, at vi kom længere og længere hen i kampen. Så der blev vi sommetider lokket til at spille ind i de centrale rum, fordi vi følte, der var plads nok.

– Og der var egentlig også masser plads at boltre sig på. Typisk ville vi nyde virkelig godt af en modstander, der eftergav så meget rum imellem linjerne centralt. Men i flere sekvenser manglede der finpositionering, mod og kvalitet i spillet med bolden, når AGF valgte at træde ud af organisationen, fordi de skulle satse eller fremprovokere en situation, der kunne give en omstillingsmulighed.

– Interessant er det selvfølgelig at rejse spørgsmålet, hvorfor vi ikke i højere grad formåede at profitere af de store rum, AGF afgav i 2. halvleg. Og her skal man nok ikke underkende det mentale aspekt. Vi har været inde i en længere periode uden sejr, pludselig ligger det hele foran os, vi er en mand i overtal og alle forventer, at vi skal vinde på en bane, hvor vi ofte har det svært.

– Aarhus er ikke et nemt sted at spille. Uanset om de er 11 eller 10 mand. De er meget dygtige, og til trods for to sejre ud af to mulige i indeværende sæson, volder de os altid problemer. Derfor var det også godt at se, at en af vores rutinerede drenge i dag løftede hånden og sagde, at vi skulle huske at være stolte af os selv.

– Fordi vi tog en sejr på udebane i Aarhus, og det var det allervigtigste i forhold til vores fremtidige udvikling. Vi fik de tre point i kassen, som vi har arbejdet så hårdt på at få. Forhåbentlig kan det være en forløsning, der også giver mulighed for at udtrykke os endnu bedre i det åbne spil i de sidste, afgørende kampe i grundspillet.

Søndag har vi chancen for at tage tre yderligere point og finde det god spil frem igen. Det er på hjemmebane i Right to Dream Park mod AC Horsens. Kampen bliver fløjtet igang klokken 18.00 og kan ses på TV3 Sport og Viaplay.