Birks analyse: Hvordan vi blev farlige i første halvleg mod SJE

Kategorier

Foto: Gonzales Photo / Dejan Obretkovic

I søndagens 2-1 sejr mod SønderjyskE gik vi til pause foran 2-0 efter en stærk første halvleg, hvor især Andreas Schjelderup var i topform med to scoringer.

Analytiker Frederik Birk giver her et taktisk indblik i, hvordan vi lykkedes med at gøre ondt på vores modstander i de første 45 minutter, hvor begge mål blev scoret i situationer, som spillerne var forberedt på. 

– Vi forberedte os til mødet med SønderjyskE, som var det en helt almindelig fodboldkamp. Der var ikke noget, der var ændret der. Selvfølgelig vidste vi godt, at det var en finalekamp, der skulle spilles og vindes, men der var ikke noget i vores optakt, der som sådan var anderledes.

– Den eneste ting at nævne fra min position var, at jeg var meget i tvivl om, hvad Glen Riddersholm, Niels Lodberg og SønderjyskE ville komme ind med til denne her kamp. Dels fordi man kunne spekulere i, om de ville komme frem og angribe kampen, som Glen havde udtalt det på forhånd, eller om de ville holde kampen lidt hen for at se, hvordan det udviklede sig i AaB-kampen.

– Men vi blev enige om i trænerteamet, at vi skulle forberede drengene på SønderjyskE’s 4-1-4-1-formation, som de også havde slået AC Horsens med i runden forinden. Og det viste sig jo, at det var rigtigt. Det var dét, de kom med. Og det var endda også den samme start-11’er.

– Så rent holdstrukturelt var der ikke så meget overraskende, og de gik til det på den måde, som vi havde forudset. Derfor kunne vi både aktivere deres angriber og deres to kanter en smule, når vi byggede spillet op med tre stoppere. Det betød, at vores to midtbanespillere i bunden, altså Kof og Jaxe, kunne sørge for, at deres to centrale midtbanespillere fulgte med og kom lidt længere frem på banen.

– Og derfra var det interessant at se, hvordan deres bagerste midtbanespiller, Victor Ekani, ville optræde. Vi erfarede hurtigt, at han var meget mandsorienteret på Victor Jensen, hvilket gjorde, at der åbnede sig nogle lommer på siden af ham. Derfor forsøgte vi at flytte Victor lidt over i vores højre side, så mellemrumslommen var åben til Andreas Schjelderup i modsatte side.

– Nogen kan måske huske vores rigtig gode hjemmekamp mod FC Midtjylland, og der så vi lidt den samme struktur fra FCM. Der var det bare Abu Francis, der spillede denne her hybride venstrekant, der både kan true dybt, men også kan droppe ned i den her lomme, som der vil opstå på siden af modstanderens 6’er, fordi han følger med vores 10’er. Dengang scorede Abu to flotte mål, og i søndags var det Andreas’ tur.

– Men det helt overskyggende element i søndags var, at SønderjyskE spillede med et enormt smalt forsvarsled, hvilket gjorde, at vi kunne finde meget plads på vores to wingbacks og udvikle spillet derfra.

– Dels kunne vi komme under dem relativt direkte ved brug af diagonaler eller andre linjebrydende pasninger på ydersiden af deres forsvarsled.

– Alternativt kunne vi ramme vores wingsbacks i en mellemposition, hvor deres backs skulle forholde sig til, om de skulle gå op og presse på eller blive i organisationen. Hvis de blev i kæden, fik vi tid til at brodere og udvikle spillet henover midten. Og hvis de valgte at presse op, åbnede der sig rum bag dem og vi fik mulighed for at spille nogle dybe bolde til Ibrahim Sadiq og Schjelderup.

– Men med det smalle forsvarsled handlede det på mange måder om evnen til at få samlet SønderjyskE i én side og få skiftet spillet over modsat, for at angribe derfra. Det var der, de store gennembrudsmuligheder opstod. Faktisk ses dette på vores første mål, hvor vi efter nogle linjebrud centralt har fået deres venstreback ind i banen og samlet SønderjyskE i vores venstre side.

Vi får sat Schjelderup op i det her halvrum, hvorefter Oliver Villadsen kommer stormende frem modsat. Villadsen skal ganske vist komme hurtigere afsted, men jeg står oppe på min analyseplads og råber ”Spil nu modsat!”. Schjelderup vælger i stedet at lave en flot finte bagom støttebenet og sparke den ind, men hvis man kigger på billederne igen, ville den åbenlyse løsning have været at spille Oliver Villadsen stor på modsatte side.

– Derudover vidste vi, at der var store muligheder for at gå på omstillinger imod dem, fordi SønderjyskE virkelig investerer mange spillere i deres offensive fase, når først de angriber. Hvad end det er i åbent spil eller på en standardsituation. Og derfor var det glædeligt at se, at vores andet mål kom på en omstilling efter en defensiv dødbold. Der fik vi sat 2-0-stødet ind.

– Det er klart, at når vi går til pause med det resultat, vidste vi, at SønderjyskE måtte gøre noget. Så vi var indstillede på, at de ville komme højt og aggressivt ud til anden halvleg. Vores ambition var, at vi skulle gå ud, spille roligt og turde tage de pasninger, der ville tage brodden af deres høje pres.

– Vi indleder dog anden halvleg med at stresse bolden en smule væk og træffe nogle beslutninger, der ikke var optimale. Derfor blev det lidt mere uroligt, SønderjyskE får reduceret og det bliver en halvleg, hvor vi virkelig skulle fighte for at få resultatet hjem.

– Det kan vi dog også være stolte af, og selvfølgelig er vi lykkelige over, at Pete nappede den redning til sidst, vi fik de tre point og sikrede os en plads i top-6.

Med sejren fik vi som bekendt en plads i mesterskabsspillet. Vi må dog vente med at komme i aktion til søndag den 4. april, hvor vi spiller første kamp på hjemmebane mod AGF efter den nuværende landskampspause. Du kan se vores fulde kampprogram for slutspillet lige HER.