[PODCAST] Hjortebjergs optakt vs. Vejle B | “Vi tørster allesammen efter en sejr”

Kategorier

– Man kan jo vælge at lægge sig ned og tude og sige: “Det er også bare en forfærdelig bane. Vi kan jo ikke spille, det er helt umuligt”. Men vi kan også vælge at tage udfordringen op. Og måske er det faktisk lige præcis sådan en kamp og sådan en bane, vi har brug for lige nu. Vi tørster jo allesammen efter en sejr.

– Det kan godt være, det ender med at blive noget svært noget ovre på Vejle Stadion, men lad os da gå ud og vise, at det kan vi også. Lad os da komme med en energiudladning og slås og kæmpe os igennem alt det grimme, som vi måske ikke altid dyrker.

– Fansene kan jo heller ikke bruge det til noget. De er jo også bare interesseret i en god præstation og tre point. De skal vide, at vi har haft en god uge. Der er ikke noget at sætte på energien eller humøret, og vi kommer ikke til at hive nogen undskyldninger op ad hatten. Det er bare ud og give den gas.

Sådan siger vores assistenttræner, Frank Hjortebjerg, undervejs i dagens optaktspodcast forud for kampen mod Vejle Boldklub, som han håber, kan blive et vendepunkt.

Udover holdets tilgang til kampen snakkes der også om:

– Vores seneste udebanekamp mod VB
– Det smukke ved Nørreskoven
– Kvaliteten på grønsværen i morgen, og hvad det betyder for kampbilledet
– Vejles start på forårssæsonen og deres kompakte defensiv
– Vores tre kampe i streg mod modstandere med visse ligheder
– Forårstræningskampe for at holde hele truppen fit

Der er kickoff i morgen klokken 14.00 på Vejle Stadion. Kampen kan ses på TV3 Sport eller Viaplay.

God lytte-lyst! (***HUSK AT ABONNERE PÅ VORES KANAL***)