[PODCAST] Hjortebjergs optakt vs. BIF | Vil se et FCN-hold, som er på jagt efter noget

Kategorier

Så er 3F Superligaen sparket igang igen – og på torsdag er det os, der skal i aktion! Det er på hjemmebane i Right to Dream Park, hvor Brøndby IF kommer på besøg. Et hold vi har haft rigtig svært ved at slå de seneste år.

Assistenttræner Frank Hjortebjerg har som sædvanlig sat sig ned til en lille optaktsprædiken:

“Vi glæder os rigtig meget til at komme igang. Jeg er rimelig fortrøstningsfuld for, at de (fansene) i hvert fald vil se et Nordsjælland-hold, som er på jagt efter noget. Og som ikke bare er der, men som også har lagt på fra 2020. Som forhåbentlig kommer til at spille en mere markant rolle og er et mere dominerende hold, end der har været tilfældet i starten af denne her sæson”

Derudover kommer Frank blandt andet også ind på følgende i løbet af podcasten:

– Hans tidligere forårspremierekampe med FCN

– Vores seneste møde med BIF i denne sæson, der endte med et sent og bittert nederlag

– Brøndbys flotte efterår

– Brøndbys pre season

– Hvordan vi slår BIF på torsdag (hvilket bliver Franks første sejr mod de blå-gule nogensinde)

– Hvordan trænerteamet måler, om holdet er nået i mål med deres målsætninger

– Hvorvidt han er en dårlig taber eller ej

Der er kickoff torsdag aften klokken 20.00 hjemme mod Brøndby IF. Du kan varme op til kampen ved at lytte til podcasten HER eller øverst i denne artikel.

God lytte-lyst!