Dagens modstander: OB (07.02.2021)

Kategorier

I torsdags tog vi hul på forårssæsonen i en tæt kamp mod Brøndby, og i dag, blot tre dage senere, skal vi endnu engang jagte de 3 point hjemme i Right To Dream Park. 

Denne gang hedder modstanderen OB. Et mandskab som vi slog 2-0, sidst de gæstede Farum, da Mikkel Damsgaard scorede et af hans mest ikoniske mål i FC Nordsjælland-trøjen, hvilket han i selskab med vores egen Bajram Fetai kigger tilbage på i den seneste udgave af Throwback.

Det er dog den eneste sejr vi har hentet mod det fynske mandskab i de seneste 5 kampe, og der er derfor lagt op til en intenst affære mellem to top 6-aspiranter i 3F Superligaens 15. spillerunde. 

Nuværende placering tabellen
FCN: 8

OB: 9

Seneste fem indbyrdes opgør, D-L-W-D-D
20.09.2020 OB 1-1 FCN
27.10.2019 OB 3-1 FCN
16.08.2019 FCN 2-0 OB
19.05.2019 FCN 2-2 OB
19.04.2019 OB 2-2 FCN 

Som det fremgår af ovenstående statistik er hele 3 af de seneste 5 opgør mod OB endt i pointdeling. 

Med 3,2 mål i gennemsnit de sidste 5 møder er der lagt op til en målrig affære, forud for en forårssæson, hvor begge hold stadig har rig mulighed for at påvirke hvorvidt de bliver en del af det fine selskab, når 3F Superligaens grundspil synger sit sidste vers den 21. marts.

Seneste fem indbyrdes opgør på Right To Dream Park, W-D-W-W-L
16.08.2019 FCN 2-0 OB
19.05.2019 FCN 2-2 OB
25.11.2018 FCN 1-3 OB
16.02.2018 FCN 2-1 OB
04.12.2016 FCN 0-1 OB

OB, 3F Superliga kampform, L- D – D – W – L
03.02.2021 OB 0-1 LBK
20.12.2020 FCK 1-1 OB
14.12.2020 OB 1-1 FCM
04.12.2020 OB 2-1 Aab
27.11.2020 RFC 2-1 OB

Med blot 5 point i de sidste 5 kampe møder vi et OB-mandskab, der ikke just er inde i en god stime. Senest tabte man 0-1 på hjemmebane til Lyngby BK, hvilket var de kongeblås første sejr i denne sæson.

OB’s seneste start 11’er
Oliver Christensen
Alexander Juel – Kasper Larsen – Jeppe Tverskov – Oliver Lund
Simon Okosun – Janus Drachmann – Moses Opondo
Emmanuel Sabbi – Issam Jebali – Troels Kløve

Skader/Fravær:
På skadesfronten er OB fortsat ude med venstrebacken Jørgen Skjelvik samt højrebacken Ryan Laursen. Ligelgedes er Max Fenger og Sayouba Mande fortsat ikke kampdygtige.

Karantæner:
OB’s hurtige kantspiller Emmanuel Sabbi fik i OB’s kamp mod Lyngby i sidste spillerunde to gule kort, og er derfor i karantæne til aftenens kamp i Right to Dream Park.


Du kan varme op til kampen med Frank Hjortebjergs sædvanlige podcast-optakt – det kan du gøre lige HER. Her kommer Frank ind på forskelle og ligheder mellem Brøndby og OB, hans eget forhold til fynboerne og meget mere.

Ligeledes varmer vi sammen op til kampen med vores DIGITALE MATCHDAY EXPERIENCE på vores YouTube-kanal, nu hvor vi ikke kan få lov at byde jer indenfor i Right to Dream Park.

Dagens Match Day Partner er Mr. Green. I samarbejder med dem har vi lavet en lille kampquiz på vores FCN App. Her kan du tippe tre ting om kampen og deltage i konkurrencen om en lækker præmie. Gå ind på app’en og læs nærmere.

God kamp. Vamos!