Test-sejr giver selvtillid: Vi kan stadig steppe op

Kategorier

Foto: Dejan Obretkovic / Gonzales Foto

FC Nordsjællands Ulrik Yttergård Jenssen (3) set i træningskampen mellem FC Nordsjælland og Viborg FF i Right to Dream Park d. 22.01.2021.

Forårspremieren mod Brøndby IF nærmer sig med hastige skridt. Vi er nu halvvejs gennem pre season, efter at vi i går prøvede kræfter med Viborg FF i vores anden testkamp. I Right to Dream Park scorede Emeka Nnamani for anden kamp i træk, mens Isaac Atanga sikrede os en 2-1 sejr med sin scoring. Her kan du læse målscoreren Atanga, Daniel Svensson og Andreas Schjelderups reaktioner ovenpå kampen:

Isaac Atanga:

– Jeg synes, at det føltes godt at spille den anden træningskamp. Sejren giver os en hel del selvtillid, som vi kan fører videre med ind i ligaen.

– Det virker som om, at alle er i god form og har et positivt mindset. Det er det allervigtigste. 

– Så jeg er rigtig glad. Nu handler det om at arbejde videre. Jeg kan ikke vente, til vi virkelig starter igen.

Daniel Svensson: 

Vi havde perioder, hvor vi spillede bedre, men også perioder, hvor vi spillede dårligere. 

– Jeg synes, at vi havde nogle rigtig gode angreb og var solide i vores defensiv i løbet kampen, 

– Ligesom i sidste kamp kan vi stadig steppe op og forbedre kvaliteten af vores spil med bolden. Nogle gange laver vi for mange fejl.

Andreas Schjelderup: 

– I første halvleg kæmper vi lidt med at bryde igennem det lavtstående og velorganiserede Viborg-hold. 

– Vi producerer dog nogle flotte angreb og scorer to gode mål i anden halvleg. 

– Jeg var virkelig glad for at spille i dag og tilmed få min første start – Dog altid dejligt også at få en sejr. 

Du kan læse, hvad cheftræner Flemming Pedersens havde at sige lige efter kampen HER, hvor han blandt fortæller om, hvad der skal forbedres, roser Viborgs stærke organisering og vores eget presspil. 

Atanga, Svensson, Schjelderup og resten af truppen skal virkelig på arbejde i næste uge, når de sidste to træningskampe løber af stablen. På torsdag byder vi nemlig både Fremad Amager og Næstved op til dans i Right to Dream Park. Opgørene bliver fløjtet i gang henholdsvis klokken 13.00 og 15.00. Du kan selvfølgelig se begge kampe inde på vores youtube-kanal.

Hele programmet for januar måned kan du se lige HER