Esport: Luka stopper i klubben

Kategorier

Luka Nørby i aktion i sæson 5 af eSuperligaen.

Foto: FCN

Efter tre gode og lærerige måneder i FC Nordsjælland, stopper Luka Nørby på klubbens FIFA-hold. 

Luka Nørby skiftede til os i oktober for at repræsentere tigeren på brystet i sæson 5 af eSuperligaen, hvor han var med til at spille holdet til en playoff-kamp. Det har været en sand fornøjelse at have Luka i klubben, hvor han har bidraget med godt humør, spilletid og en masse gåpåmod.

Det har også været en god oplevelse for Luka at være en del af klubben, hvor han har skabt en nogle gode og stærke relationer på kort tid.

– Det har været en fantastisk oplevelse at spille i FC Nordsjælland, og det er helt klart en tid, som jeg aldrig vil glemme.

– Jeg kommer til at savne alt fra de gode faciliteter klubben har til alle menneskerne, som jeg har mødt i klubben. Jeg har skabt nogle gode og stærke relationer i klubben på meget kort tid, som jeg håber vil fortsætte, selvom jeg stopper i klubben.

– På nuværende tidspunkt ved jeg ikke helt, hvad fremtiden bringer. Jeg kan dog med sikkerhed sige, at jeg ikke deltager i næste sæson af eSuperligaen, men jeg holder mine muligheder åbne for kommende sæsoner.

– Jeg ønsker hele FC Nordsjælland held og lykke med fremtiden, og jeg glæder mig til at følge klubben på sidelinjen, afslutter Luka.

Vi ønsker ligeledes Luka al held og lykke med fremtiden.