Birks analyse: Hvordan vi forsøgte at løse AGF’s stærke indlægsspil

Kategorier

Foto: Gonzales Foto / Dejan Obretkovic

I søndags slog vi AGF 3-1, og fik dermed den første sejr i næsten to år mod århusianerne. Inden kampen var forudsigelsen, at vi ville tage mest initiativ i kampen, men sådan udspillede det sig dog ikke i alle 90 minutter, hvor AGF var meget på bolden. Vi havde især udfordringer med gæsternes indlægsspil, mener analytiker Frederik Birk. 

– Det var en kamp, der var lidt anderledes i sit udtryk, end de tidligere har været mod AGF på vores kunstgræsunderlag. Om det var de to tidlige mål, der gav et anderledes kampbillede med gæsterne mere på bolden end forventet, skal jeg ikke kunne sige.

– I hvert fald blev det en kamp, hvor vi både i første halvleg, i pausen og på vores post match-møde brugte en del tid på igen at snakke om vores defensive struktur, og hvordan vi kunne løse de dilemmaer, som AGF formåede at sætte os i. Fordi vi må konstatere, at vi ofte forsøgte at gå højt i presset, men blev punkteret af et roligt AGF-hold, der satte nogle positioner i opbygningsspillet, som drillede os lidt.

– Og derfor fik vi udfordringer, når vores høje førstepres ikke lykkedes og vi kommer til at forsvare os lidt for meget i en 5-mands-bagkæde. Fordi når vores wingbacks kommer derned og stå, har vi jo kun et midtbaneled på to mand liggende foran bagkæden. Og så opstår der nogle store rum på siderne af vores to midtbanespillere. Og det er jo en udfordring, både når vi går højt, men også når vi blev lave i flere sekvenser i denne her kamp.

– Vi havde allokeret både Kamal og Isaac Atanga til det første pres, og derfor havde vi problemer med at komme ned og afhjælpe rummene på siderne af vores to centrale midtbanespillere, når vi blev spillet forbi. Det gjorde, at AGF i flere tilfælde fik trykket vores backs lave. Og fra halvrummene på siden af vores to midtbanespillere, og foran vores to wingbacks og sidestoppere, formåede de at sende en hel del indlæg ind i feltet, som virkelig udfordrede os.

– Patrick Mortensen er exceptionel i spillet i feltet. Så vi vidste godt, at der lå noget holdstrukturelt i, at vi skulle forsøge at undgå, at AGF let kunne komme til de her indlægsmuligheder. Det er naturligvis umuligt at holde AGF fra fadet i en hel kamp, så derfor skulle vi også have styr på de forsvarsprincipper vi arbejder ud fra, når vi forsvarer eget felt.

– I forhold til det holdstrukturelle vil den skarpe iagttager måske bemærke, at Isaac Atangas position var meget lav i de sidste 10 minutter af første halvleg. Der gav vi Isaac besked på at følge med deres venstre back, Casper Højer, så vi kunne stabilisere vores højre forsvarsside. På den måde ville vi undgå at få flere indlæg imod os, end vi allerede havde fået i løbet første halvleg.

– I pausen snakkede vi dog om, at det blev for passivt, fordi vi manglede Isaac længere fremme i banen til at lægge et tryk på AGF’s stoppere. Derfor skiftede vi Kofod ind, og formaterede os med tre centrale midtbanespillere, hvor det i første halvleg kun var Jaxe og Rygaard derinde. Det gav midtbaneleddet noget mere tykkelse, så Jaxe kunne gå lidt ud til højre og understøtte i det område, som Isaac dækkede i slutningen af første halvleg.

– Derfor blev det mere en 3-5-2-formation i anden halvleg, hvor Kamal og Isaac lå og trykkede fremme, mens vi havde et midtbaneled på tre, som var klar til at hjælpe vores wingbacks med at lægge pres på bolden og stoppe de indlæg, som vi godt vidste, AGF ville forsøge at lægge ind på os.

– Men én ting er at sætte en defensiv struktur op, hvor vi forsøger at forebygge de her indlægsmuligheder, men vi skal stadig kunne forsvare dem, når modstanderen nu engang formår at svinge boldene ind i feltet. Og der må vi bare erkende, at AGF kom frem til nogle enormt store chancer på deres indlæg, hvor vi ikke forsvarede vores felt godt nok.

– Så der har vi været nødt til at tage fat i de grundlæggende principper, som vi arbejder og forsvarer ud fra i feltet. Bolden er vores førsteprioritet, mens rummet er den næste reference i forsvaret. På AGF’s mål bliver Johan Djourou eksempelvis meget mandsorienteret på et løb fra Grønbæk, og bolden bliver slået ind i det efterladte rum bag ham, hvor Patrick Mortensen omsætter den frie header til en scoring.

– Og hvis man zoomer ind på Johan, kan man se, at han faktisk havde en fin udgangsposition, men bliver efterfølgende for mandsorienteret i hans forsvarsspil. Og det var AGF gode til at udnytte flere gange i kampen.

– Generelt var der nogle basale ting i prioriteterne i vores forsvarsprincipper, som ikke blev fulgt hensigtsmæssigt. Det var ikke altid, at vi havde styr på både bold og rum, før vi koncentrerede os om modspilleren. Og det gav os åbenlyse udfordringer i det spil, som AGF forsøgte at sætte op på Patrick Mortensen i feltet.

– Efterfølgende har vi snakket om, at AGF måske er det bedste indlægshold i 3F Superligaen. Både i forhold til de bolde, som bliver smidt ind, men også i forhold til positionerne i feltet. Så det var en kamp, hvor vores defensive organisation skulle stå sin prøve. Udgangspunktet var at forsøge at sætte en defensiv struktur op, hvor vi undgik for mange indlæg imod. Men når vi så alligevel erfarede, at vi får en hel del indlæg imod os, så bliver vi nødt til at være skarpere og mere afklaret – individuelt og kollektivt – i den del af forsvarspillet, så det ikke koster point en anden gang.

På søndag skal vi forsøge at nappe sæsonens første udebanesejr, når vi skal en tur til Haderslev og møde SønderjyskE. Der er kampstart klokken 14.00.