Ingen nye Corona-tilfælde i FCN

Kategorier

FC Nordsjællands 3F Superligastab og trup blev onsdag morgen testet for Covid-19. Resultatet er nu kommet, og der er ingen nye smittetilfælde i klubben.

Mandag testede to personer i FC Nordsjælland positiv for Covid-19. Siden har alle spillere og stabsmedlemmer været i isolation, og en ny test onsdag viser, at der ikke er nye tilfælde af smittede i klubben. Dermed kan truppens træning genoptages.
FC Nordsjælland følger Divisionsforeningens protokol og regler på området og vil derfor teste hele truppen og staben igen fredag morgen.

De to personer der testede positiv mandag, målmand Peter Vindahl Jensen og Målmandstræner Pablo Moreno, er fortsat i isolation.