FARUM BK TRIBUTE JERSEY

Kategorier

Denne her har vi glædet os (meget) til at vise jer! En ny spilletrøje der hædrer og markerer historien om vores moderklub, Farum Boldklub, og resten af Farum by.

”VI KOM FRA FARUM BOLDKLUB”

Sådan lyder det fra vores trofaste fans på tribunen til hver hjemmekamp i Right to Dream Park. En linje der indkapsler, at Farum utvivlsomt er en vigtig del af FC Nordsjællands historie.

Vores nye trøje skal ses om hyldest til de rødder, som har gjort os til den fodboldklub, vi er i dag. Det er ikke blot en hæder til Farum BK – men til hele Farum by. Trøjen er dedikeret til lokalsamfundet og vores trofaste fans.

Visuelt har vi forsøgt at kombinere Farum BK og FC Nordsjælland i et design, som bliver vist frem, når vores spillere går på banen i 3F Superligaen og Gjensidige Kvindeligaen. Samtidig giver vi vores fans og Farum-borgere muligheden for at iklæde sig trøjen på tribunen og i hverdagen.

Der er valgt en navyblå grundfarve, som også udgør en af de to klubfarver hos Farum BK. Ligeledes er der rødgule striber på både for- og bagsiden af trøjen, hvilket repræsenterer striberne på Farum BK’s spilledragt.

I logodesignet har vi også forsøgt at tænke et par Farum BK-træk ind. Først og fremmest er FCN-logoet omridset af en sølvkant, men der er også tilføjet ”1910” på siderne af Right to Dream-logoet. Året hvor foreningen bag Farum BK blev stiftet.

I nakken står linjen ”VI KOM FRA FARUM BOLDKLUB” skrevet med hvidt. Det er naturligvis for at hædre historien om vores moderklub, men det er også en hyldest til vores fans, som weekend efter weekend støtter os på lægterne.

På vrangsiden af trøjen – og faktisk lige under FCN-logoet på venstre side af brystet – finder man det originale Farum Boldklub-logo. Hvorfor? Fordi begge logoer har været en vigtig del af vores rejse og fortælling.

Allerede på søndag skal den nye trøje i aktion for første gang, når vores Superliga-hold bærer den i den vigtige hjemmekamp mod Vejle.

Du kan få fingrene i trøjen HER, på Unisport eller i FCN Experience. Shoppen holder ekslusivt åbent i dag fra 19:10 til 22:00. Derfra henviser vi til normale åbningstider.

Respektér din fortid. Definér fremtiden.