Dagens modstander: Vejle Boldklub

Kategorier

Så er der nye anekdoter fra Fetai og Kildentoft! Denne gang er det hjemmekampe mod Vejle, der står for skud.

Henrik har umiddelbart lidt problemer med at finde de helt store historier frem (hvilket ikke er så underligt, da vi kun har mødt Vejle fem gange på hjemmebane i Superligaen), men heldigvis har Bajram en hattrick-historie og et mindeværdigt saksepark gemt i ærmet.

Bajram: “Vejle. Hjemme. Saksemål. Bajram Fetai. Vi tager lige et sekund på den. Det var godt!”

Bajram: “Men ved du, hvad jeg så husker? Jeg tager trøjen af, og løber over for at juble med hele bænken”

Henrik: “Og så er der ikke nogen, der gider at juble med dig?”

Bajram: “Jo! Men så er der Wieghorst: KAN DU SÅ FÅ DEN TRØJE PÅ? FOR SATAN, BF!”

Undervejs runder makkerparret også et dobbeltopgør i pokalsemifinalen mod Vejle i 2010, som bekendt endte med en samlet sejr og senere et sæt guldmedaljer.

God fornøjelse!


I dag skal vi forsøge at følge op på sidste weekends flotte storsejr mod FC Midtjylland. Denne gang er det Vejle Boldklub, der kommer på besøg.

Her er optakten til dagens opgør:

Seneste fem indbyrdes opgør, W-W-W-D-W
23.02.2019 VB 1-3 FCN
19.08.2018 FCN 2-0 VB
18.05.2009 FCN 4-1 VB
01.03.2009 VB 1-1 FCN
21.09.2008 FCN 2-1 VB

Faktisk er Vejle vores yndlingsmodstander i Superliga-regi, da vi har hentet hele 2,4 point pr. kamp i de otte indbyrdes opgør, vi har haft. Kun én enkelt gang har vi tabt til dem.

På hjemmebane ser statistikken endnu bedre ud, hvor vi har vundet fem ud af fem kampe:

Seneste fem indbyrdes opgør i Farum, W-W-W-W-W
19.08.2018 FCN 2-0 VB
18.05.2009 FCN 4-1 VB
21.09.2008 FCN 2-1 VB
13.05.2007 FCN 3-0 VB
13.08.2006 FCN 1-0 VB

Vejle er dog kommet stærkt fra land i deres comeback-season i 3F Superligaen. Inden denne runde er de placeret som nummer to i rækken og har tilmed tæsket SønderjyskE 4-1, som er Superligaens førerhold.

I sidste weekend kom Vejle dog ned på jorden igen, da det blev til et 0-3 nederlag på hjemmebane mod Randers FC.

Vejle Boldklub, 3F Superliga-kampform, L-W-W-W-D
30.10.2020 VB 0-3 RFC
26.10.2020 AaB 1-3 VB
18.10.2020 VB 3-2 LBK
04.10.2020 OB 0-1 VB
27.09.2020 VB 2-2 FCK

VB’s seneste start 11’er (vs. RFC)
Indy Groothuizen
Tobias Mølgaard, Mads Greve, Aleksander Milosevic, Malte Amundsen
Saeid Ezatolahi, Ylber Ramadani
Allan Sousa, Jacob Schoop, Arbnor Mucolli
Wahid Faghir

Skader/fravær
Vejle skriver, at trænerstaben har valgt spillere fra en skadesfri trup til dagens opgør.

Karantæner
Ingen. Mohammed Diomande vil dog være i karantæne i næste runde, hvis han modtager et kort i dag.

Hvad ellers?

Vejles førstemålmand er Indy Groothuizen, som i 16/17-sæsonen spillede for os. Han kender derfra flere fra FCN-truppen – heriblandt Magnus Kofod, Martin Frese og Peter Vindahl. Vejle har et optaktsinterview med Indy, som kan læses HER.

Der er i denne sæson af 3F Superligaen blevet scoret 11 mål af teenagere. 8 af de 11 mål er kommet fra FC Nordsjælland-spillere. Abu Francis (3), Kamaldeen Sulemana (3) og Mohammed Diomande (2).

Abu Francis har været involveret i fire mål i hans seneste 93 minutter på banen (3 mål & 1 assist). Det er lige så mange som hans forrige 829 minutter i 3F Superligaen.

Aydin Uslu fløjter kampen i gang klokken 14.00 i Right to Dream Park. Opgøret kan ses på Eurosport 2.

Husk at lytte til Frank Hjortebjergs optakt til dagens opgør – det kan du gøre HER.

God kamp. Vamos!