Dagens modstander: AGF

Kategorier

Hvad husker I bedst fra hjemmekampe mod AGF?

Det spørgsmål fik Henrik Kildentoft og Bajram Fetai serveret. Og noget af det, de husker bedst, er vores tidligere kantspiller Stephan Petersen, som efter flere år i klubben skiftede til AGF på fri transfer.

Sammen med resten af holdet var de meget opsatte på at give Stephan en sløj oplevelse, da han vendte hjem til Farum Park i AGF-trøjen. Men sådan gik det ikke helt…

Henrik:

“Jeg tror, jeg tager den herfra, Bajram. Ved du hvorfor?”

“Vi havde meget fokus på, at vi skulle slå Stephan og de her ting”

“Den stod 0-0 et godt stykke henne i kampen. Så er der indkast ude på siden”

“Og den tager jeg jo. Jeg tager ansvaret. Jeg tænker, gå bare væk drenge, jeg tager det her indkast”

“Jeg vælger så at kaste direkte ind til Stephan P. Til en friløber, som han løber ned og scorer på. Og vi taber 1-0!”

Derudover kommer makkerparret også ind på mange af AGF’s tidligere profiler, deres gamle træner Erik ‘Tryllerik’ Rasmussen og dengang Bajram som U21-spiller scorede to mål mod Farum BK, hvorefter han fik Christian Andersens visitkort.

God fornøjelse!


AGF havde en rigtig stærk sidste sæson, hvor det blev til et flot sæt bronzemedaljer. Undervejs gik AGF’s flotte præstationer også udover os, hvorfor vi ikke vandt en eneste af de fire indbyrdes opgør i sidste sæson.

Seneste fem indbyrdes opgør, D-L-L-L-W
22.07.2020 FCN 1-1 AGF
17.06.2020 AGF 2-1 FCN
03.11.2019 FCN 0-1 AGF
29.09.2019 AGF 3-1 FCN
10.12.2018 FCN 1-0 AGF

Dermed skal vi altså tilbage til december 2018 for at finde vores seneste sejr mod aarhusianerne.

På hjemmebane i Farum ser statistikken en smule bedre ud, hvor vi kun har tabt to af de seneste fem kampe mod AGF.

Seneste fem indbyrdes opgør i Farum, D-L-W-L-W
22.07.2020 FCN 1-1 AGF
03.11.2019 FCN 0-1 AGF
10.12.2018 FCN 1-0 AGF
18.09.2017 FCN 1-2 AGF
19.11.2016 FCN 3-2 AGF

Aarhusianerne er også kommet fint fra start i denne sæson, hvor de før denne runde indtager fjerdepladsen med 15 point. I sidste runde tabte AGF dog på hjemmebane mod de forsvarende mestre fra FC Midtjylland.

AGF, 3F Superliga-kampform, L-W-D-L-W
22.11.2020 AGF 1-2 FCM
08.11.2020 LBK 1-1 AGF
02.11.2020 SDR 1-1 AGF
25.10.2020 AGF 0-1 FCK
18.10.2020 AGF 3-0 ACH

Dagens gæster har altså kun tabt to kampe i denne sæson. Begge disse nederlag er faldet på eget græs, hvorfor AGF er ubesejret på udebane i denne sæson (tre krydser og én sejr). Omvendt er vi selv ubesejret på hjemmebane i Farum.

AGF’s seneste start 11’er (vs. FCM): 4-3-3
Kamil Grabara
Kevin Diks, Sebastian Hausner, Jesper Juelsgård, Casper Højer
Patrick Olsen, Nicolai Poulsen, Bror Blume
Albert Grønbæk, Patrick Mortensen, Gift Links

Skader/fravær
AGF melder intet om skader eller fravær, men de har til gengæld den australske venstreback Alex Gersbach med i truppen for første gang i denne sæson.

Karantæner
AGF: Ingen
FCN: Abu Francis

Husk at lytte til Frank Hjortebjergs optakt til dagens opgør – det kan du gøre HER.

God kamp. Vamos!