Dagens modstander: AaB

Kategorier

Så er det tid til Superliga-bold igen!

I den forbindelse ruller Kilden og Bajram naturligvis endnu en episode af Throwback ud. Bajram lægger ud med at fortælle, at han ikke har så mange gode minder oppe fra Aalborg af. Som samtalen glider frem, bliver der dog alligevel leveret et grineflip eller to. Så helt dårlige har minderne nok heller ikke været.

Henrik: “Skråt tilbage fra baglinjen. Den ryger næsten ud af feltet, så vidt jeg husker. Og så kommer Patrick Mtiliga bragende”

Bajram: “Gamle Patrick Mtiliga? Hold da kæft. Det er en legende, du hiver op der!”

Henrik: “Patrick Mtiliga kommer bragende og hakker den ind med venstre. Sådan fra kanten af feltet, som jeg husker det”

Henrik: “Det var dén sæson jo. Det kørte bare det hele, ik?”

Bajram: “Campeones! Vi løftede tre år i streg. Eller jeg løftede jo så ikke så meget dét år der”

Undervejs runder duoen blandt andet Henrik Kildentofts hurtighed, en flot scoring af Patrick Mtiliga, Nicolai Stockholms betydning for holdet, købmanden Nicklas Pedersen, Rade Prica (og hans søn) og ikke mindst vores tidligere assistenttræner John Bredal.

God fornøjelse!


Det er mere end halvanden måned siden, at vi sidst tabte en kamp i 3F Superligaen. I dag skal vi forsøge at bygge videre på den flotte stime, når AaB byder os op til dans på udebane i Aalborg.

Her er optakten til dagens kamp:

Seneste fem indbyrdes opgør, D-W-W-W-D
12.07.2020 FCN 0-0 AaB
20.06.2020 AaB 0-4 FCN
13.12.2019 AaB 1-3 FCN
22.09.2019 FCN 2-1 AaB
04.11.2018 FCN 1-1 AaB

Altså er vi ubesejrede i de seneste fem indbyrdes opgør mod AaB, hvor det er blevet til tre sejre og to krydser.

Og på udebane i Aalborg ser statistikken heller ikke dårlig ud.

Seneste fem indbyrdes opgør i Aalborg, W-W-L-D-D
20.06.2020 AaB 0-4 FCN
13.12.2019 AaB 1-3 FCN
12.08.2018 AaB 1-0 FCN
18.05.2018 AaB 0-0 FCN
25.02.2018 AaB 1-1 FCN

Faktisk har AaB blot vundet tre af deres sidste 14 hjemmekampe mod os, og har ikke scoret mere end ét mål i nogen af kampene.

Aalborggenserne er dog pt. inde i en fin stime, hvor de har hentet 10 ud af deres 14 point i de seneste fem Superliga-kampe. Inden denne runde er de placeret som nummer 6 i rækken – to point foran os.

AaB, 3F Superliga-kampform, W-W-L-W-D
06.11.2020 RFC 1-2 AaB
01.11.2020 AaB 2-1 BIF
26.10.2020 AaB 1-3 VB
18.10.2020 FCK 1-2 AaB
04.10.2020 AaB 1-1 AGF

AaB’s seneste start 11’er (vs. RFC): 3-4-3
Jacob Rinne
Jores Okore, Rasmus Thelander, Daniel Granli
Frederik Børsting, Pedro Ferreira, Oscar Hiljemark, Jakob Ahlmann
Kasper Kusk, Tom van Weert, Lucas Andersen

Skader/fravær
Hos AaB er midtbanespiller Magnus Christensen ukampdygtig til dagens opgør. Til gengæld har værterne Iver Fossum og Lukas Klitten med i truppen, som begge var fraværende i seneste runde mod Randers FC.

Karantæner
AaB: Ingen
FCN: Abu Francis

Husk at læse Frank Hjortebjergs optakt til dagens opgør – det kan du gøre HER.

God kamp. Vamos!