Birks analyse: Hvordan Vejle løste vores presspil

Kategorier

Foto: Gonzales Photo / Dejan Obretkovic

I søndags skulle vi forsøge at følge op på den flotte storsejr mod FC Midtjylland. Spillet flød dog ikke på samme måde, hvorfor vi måtte nøjes med 1-1 mod Vejle. Efter kampen roste Flemming Pedersen vores modstander. Analytiker, Frederik Birk, forklarer i denne artikel, hvad det var, Vejle gjorde godt mod vores struktur.

– Vi valgte at gribe kampen an på nogenlunde samme vis, som vi gjorde det mod FC Midtjylland i runden forinden. For netop at kunne se, om vi kunne bygge videre på den flotte præstation, vi leverede i den kamp.

– Men tilsvarende havde Vejle jo selvfølgelig også set den kamp og læst os godt. Det virkede i hvert fald som om, at de var godt forberedte på, hvad de kunne lave af modsvar til den positionering, som vi valgte både offensivt og defensivt.

– Og der må vi bare rose Vejle for, at de formåede at sætte os i nogle dilemmaer rent holdstrukturelt. Specielt hvad angår vores defensive del af spillet, hvor jeg synes, at Gâlcă og hans team havde gjort sig nogle kloge overvejelser på, hvordan de kunne imødekomme den presstruktur, som vi har haft ganske fin succes med i de seneste par kampe.

– Deres tidligere opbygning var særligt veldisponeret. Her benyttede de klogt deres keeper som en af tre bagspillere, mens deres to midtstoppere stod lavt og bredt i banen. De brede positioner på stopperne flyttede også vores kantangriberne bredt i banen, hvilket medførte lange presafstande fra stopper til keeper og dermed udfordringer i at få pres på bolden, når sidstnævnte havde den.

– Dertil skal lægges at både deres backs og kantspillere også var bredt positioneret, hvilket tvang vores wingbacks og sidestoppere til at forsvare bredt og med store afstande til hinanden. Og med god tid på bolden åbnede det store områder centralt, hvor vores midtbaneled samt centrale stopper kom på en stor opgave.

– I flere tilfælde blev det et spil, hvor vores tre centrale midtbanespillere kom til at løbe efter deres tre centrale midtbanespillere på et alt for stort område og uden deres boldholder var lagt under pres. Og på den måde blev det et kampbillede, som tilfaldt Vejles droppende 9’er særdeles godt.

– Særligt når de positionerede deres midtbanespillere lavt i banen, så blev vores midtbaneled tilsvarende lokket langt frem. Det efterlod store rum inde centralt til deres 9’er, som han kunne droppe ned i med Johan som ene mand i ryggen, mens Ivan og Kian var beskæftiget bredt af deres højt og bredt stående kanter.

– Vi var på forhånd forberedte på, at deres 9’er, Wahid Faghir, er dygtig på den del af spillet, men jeg synes også, at han rammer en virkelig god kamp. Og derudover har deres 10’er, Jacob Schoop, nogle modsatrettede løb i dybden af banen, som gjorde ondt på os, når Faghir flyttede sig rundt. Det så vi et godt eksempel på ved deres scoring, hvor Schoop netop udnytter, at vi spiller 1-til-1 på vores bagerste led, og at afstanden imellem Ivan og Johan i situationen bliver stor grundet kloge positioner og bevægelser fra deres tre forreste.

– På vores evaluering efter kampen italesatte vi, at grunden til at banen blev så stor for os at dække, var, at vores to kantangribere blev for meget mandsorienterede. Vi har jo nogle grundprincipper for, hvordan vi gerne vil forsvare. Bolden er selvfølgelig førsteprioritet. Dernæst er det rummet. På modstanderens halvdel er det vores modspillere. Og derefter er det vores medspillere, vi orienterer os efter.

– Men det der kommer til at ske, er, at vores to kantangribere i mange tilfælde kommer til at springe et led over i vores defensive principper. De var selvfølgelig opmærksomme på, hvor bolden var henne, men de var også meget fokuserede på, hvor modspilleren var henne.

– Og netop derfor formåede Vejles to midtstoppere at hive vores to kantangribere meget bredt og meget dybt i banen, hvilket åbnede det kæmpestore område, som vores tre centrale midtbanespillere skulle dække mod deres tre centrale midtbanespillere og deres droppende 9’er. Og der fik vi altså udfordringer.

– De udfordringer prøvede vi at komme til livs i pausen. Derfor ændrede vi i presstrategien, så vi valgte at lave en kasse inde centralt med fire spillere. På den måde fik vi også en ekstra spiller i centret, der var klar til at tage imod, når Faghir kom i den droppende bevægelser.

– Det gav så omvendt nogle udfordringer til vores enlige angriber, der nu i flere situationer skulle ligge og presse alene på den forreste linje. Det gav dem om end endnu mere tid og ro i bagspillet, og så kom vores wingbacks for alvor på mellemhånd i presset, som vi så det i begyndelsen af 2. halvleg.

– Derfor ændrede vi i grundstrukturen. Så vi gik tilbage og spillede med fire i bagkæden, tre i midtbaneleddet og tre i angrebsleddet. På den måde gik det bedre op mod Vejles offensive struktur, hvor vores backs gik 1-til-1 på deres høje brede kanter, og med to stoppere kunne vi lægge pres på Faghir, når han droppede, samtidig med den frie stopper kunne samle løbet op fra Schoop.

– Men når jeg så kampen igennem igen, ærgrede det mig lidt, at vi ikke var bedre til bare at korrigere lidt i vores Plan A. I stedet for at sadle om holdstrukturelt. Med små korrektioner på vores to kantangribere i førstepresset, og en generelt større respekt for vores defensive principper over hele linje, mener jeg, vi kunne have gjort banen mere kompakt og dermed løst den taktiske case, som Vejle stillede os over for.

– Så det var også det, jeg rettede fokus på i vores post-match-møde. Og forhåbentlig er vi blevet klogere og mere afklarede i vores egen defensiv, for det er næppe sidste gang, at modstanderen vil forsøge at drille os med lignende positioner.

På torsdag skal Superliga-holdet igen i aktion, når vi møder Hvidovre IF i Sydbank Pokalen klokken 19.00. Opgøret vises på Viaplay.