Birk analyserer FCM-kampen

Kategorier

Foto: Noah Thilemann

Lørdag var en god dag. De forsvarende mestre, FC Midtjylland, var på besøg i Farum, men måtte tage til takke med nul point og en snitter på 4-1. Dermed sprudlede vores offensiv endelig igen, efter at vi kun havde scoret ét mål i de to forrige Superliga-kampe. 

Analytiker, Frederik Birk, fortæller her om vores angrebskonstellation, som til denne kamp var konstrueret anderledes end tidligere på sæsonen.

– Vi har jo tidligere adresseret, at der har manglet en smule fleksibilitet i vores offensive spil, som var blevet lidt statisk. Især efter vi er gået over til at spille med tre mand i bagkæden, har vi manglet et punkt højere i banen.

– Det er klart, at når vi har spillet med Kamal og Isaac på kanterne, som overvejende ligger på den forreste linje, og kun én droppende 9’er, er det som om, at vi har manglet en spilmulighed centralt i mellemrummet.

– Derfor valgte vi at ryste posen lidt og sætte Abu ind. Dels fordi han har spillet sig tættere på holdet efter målet i Horsens samt en rigtig god præstation på reserveholdet. Og dels for at vende strukturen for de tre forreste en smule om.

– Så det blev en konstellation med Kamal på spidsen og så Abu og Rygaard som to droppende spillere på siden. På den måde skabte vi en form for kasse inde på midtbanen. Hvor altså Jaxe og Kofod lå på de to punkter i bunden, mens Abu og Rygaard lå på halvrummene længere fremme, hvor de kunne drille Midtjyllands enlige 6’er i bunden.

– Og det der viste sig at fungere rigtig fint med en type som Abu, er, at han jo både er en fin mellemrumsspiller, men han er også en spiller, der hurtigt kan rykke op på den forreste linje i de situationer, hvor det var Kamal, der droppede ned.

– Så vi fik lidt mere fleksibilitet i lige præcis de to positioner. Lidt á la det samme, som vi havde med Damsgaard. Og det gav lidt flere udfordringer til Midtjyllands midtstoppere i forhold til, hvordan de skulle forholde sig til at dække både rummet foran og bagved dem.

– Som udgangspunkt var Rygaards rolle den samme, som Abu havde. Forstået på den måde, at han også skulle droppe ind i banen, så vi skabte det her 4-mod-3 overtal inde centralt mod Midtjyllands trekantsmidtbane.

– Men én ting er hvilken rolle, man får. Noget andet er, hvilke strenge man har at spille på. Og med den type spiller Rygaard er, vil vi jo relativt sjældent have ham i de dybe rum. Vi vil i højere grad gerne finde ham i rummet mellem linjerne.

– Og på den måde blev det lidt skævvredet, fordi Abu har nogle kompetencer, der gør, at han kan arbejde i begge retninger. Mens Rygaard i højere grad skulle blive i mellemrummene på siden af deres 6’er.

– En stor årsag til at den forreste linje fungerede så godt, skal findes i vores wingbacks positioner. Vi havde jo kigget meget på vores seneste hjemmekamp mod FC Midtjylland, hvor vi løser det rigtig fint holdstrukturelt. Så vi havde ladet os inspirere til mange af de samme ting denne gang.

– Dengang bestod vores forreste linje godt nok af to høje punkter og kun én spiller, Mikkel Damsgaard, der droppede ned i banen. Så vores angrebskonstellation var en smule anderledes i lørdags.

– Men i forhold til hele vores tidlige opbygningsspil var det meget det samme. Vi vidste, at de ville gå 1-til-1 på vores tre midtstoppere. Det betød, at de ville allokere deres 9’er og deres to kanter til at presse dem.

– Og derfor ville de have nogle udfordringer med at løse vores wingbacks og vores to 6’ere i bunden, hvis vi formåede at positionere dem klogt.

– Det vi valgte at gøre, var, at vi samlede vores to 6’ere en smule. Deres to fremskudte midtbanespillere, Evander og Cajuste, satte sig ret tydeligt på dem. Det gjorde, at de fik lange afstande til at afhjælpe i presset på siderne.

– Derfor skulle vores wingbacks tage en lav position, så vi relativt simpelt kunne spille uden om deres førstepres. Fordi når deres midtbanespillere ikke kunne hjælpe til, så var der kun én position, som de kunne anvende til at presse vores wingbacks. Og det var deres egne backs.

– Så hvis vi formåede at ramme vores wingback så lavt, at afstanden til Midtjyllands back var stor, kunne der ske to ting;

– Enten ville vores wingback få ekstremt lang tid på bolden til at sætte spillet. I og med at vi havde bygget kassen med fire spillere inde centralt, ville der være mange potentielle spilmuligheder derinde. Enten på Jaxe eller Kof, hvis Evander og Cajuste ikke sad tæt. Eller også inde på halvrummene ved Abu og Rygaard, fordi deres 6’er stod alene tilbage og skulle dække store områder.

– Alternativt kunne deres back vælge at gå højt og tidligt op på vores wingback, men så ville der åbne sig store rum nede bagved. Og netop derfor havde vi lagt Kamal som 9’er, hvor han kunne udfordre og true dybt i ryggen på deres to midtstoppere.

– Sidstnævnte havde vi et helt klassisk eksempel på ved vores mål til 4-1, hvor Kian er på bolden, mens Frese står lavt i banen. Det lokker deres back til at gå højt op, hvorfor han efterlader et stort rum i dybden bag ham. Og så ligger Kamal jo 1-mod-1 med deres stopper og kan stikke afsted.

På søndag har vi endnu en hjemmekamp i Right to Dream Park, hvor vi igen skal forsøge at nappe de tre point. Denne gang er det oprykkerne fra Vejle, der kommer på besøg.