THROWBACK | HORSENS UDE

Kategorier

Som bekendt har vi inden hver Superliga-kamp smidt en video ud, hvor to FC Nordsjælland-koryfæer deler en masse sjove anekdoter, der relaterer sig til det kommende opgør. Vi kaldte konceptet for “Dagens modstander”, fordi videoerne udkom på selve kampdagen.

Vi har fået rigtig gode tilbagemeldinger fra jer fans, som elsker at se vores legender snakke om de gode, gamle dage. Af den grund vælger vi nu at redefinere formatet, så nostalgien ikke kun lever på selve kampdagen.

Det nye koncept kalder vi for “THROWBACK”. Det betyder, at episoderne fremover vil udkomme midt på ugen, så I får længere tid til at nyde anekdoterne.

Ligeledes giver det nye format os også muligheden for at lave THROWBACK-episoder, som ikke kun er relateret til den kommende kamp.

Og hvem ved – måske vi en dag laver THROWBACK-specials om vores Champions League-eventyr i 2012?


Hvordan hænger Joey Moe, Brian Mikkelsen, Salami-drengene og Tommy Kuglepen sammen med udebanekampe i Horsens? Det giver Bajram Fetai og Henrik Kildentoft svar på i dette afsnit af THROWBACK.

Henrik: “Horsens away. Jeg mener, det er kvartfinalen”

Bajram: “Pokalen! Ja ja. Der starter jeg ude. Satans. Men jeg kan godt huske den kamp”

Henrik: “Der laver jeg den jo på forreste (stolpe)”

Bajram: “Det gør du. Vi vinder 1-0. Granskov spiller! ”

Henrik: “Ja, Granskov spiller?! Jeg lægger tre bolde, hvor han kan lukke øjnene, vende sig om og lægge den ind i målet med hælen. Men han brænder!”

I denne episode snakker de to legender om en Horsens-jubelscene, der kostede dyrt, en kvartfinalesejr i pokalturneringen, Andreas Granskovs første træningsdag i Farum og meget, meget mere.