THROWBACK | FC MIDTJYLLAND HJEMME

Kategorier

Som bekendt har vi inden hver Superliga-kamp smidt en video ud, hvor to FC Nordsjælland-koryfæer deler en masse sjove anekdoter, der knytter sig til det kommende opgør. Vi kaldte konceptet for “Dagens modstander”, fordi videoerne udkom på selve kampdagen.

Vi har fået rigtig gode tilbagemeldinger fra jer fans, som elsker at se vores legender snakke om de gode, gamle dage. Af den grund har vi valgt at redefinere formatet, så nostalgien ikke kun lever på selve kampdagen.

Det nye koncept kalder vi for “THROWBACK”. Det betyder, at episoderne fremover vil udkomme midt på ugen, så I får længere tid til at nyde anekdoterne.

Ligeledes giver det nye format os også muligheden for at lave THROWBACK-episoder, som ikke kun er relateret til den kommende kamp.

Og hvem ved – måske vi en dag laver THROWBACK-specials om vores Champions League-eventyr i 2012?


Igen er det vores to tidligere stjernespillere, Bajram Fetai og Henrik Kildentoft, der har sat sig ned til en hyggelig snak om gamle dage. Denne gang handler anekdoterne om hjemmekampe mod FC Midtjylland.

Bajram: “Vi bombarderer dem, vi bombarderer dem, vi bombarderer dem”

Henrik: “Ja, det var helt vildt. Jeg husker det også”

Bajram: “Så har de ét indlæg i anden halvleg. Der kommer Farlige Frank op. Og så smækker han den bare ind, som jeg-ved-ikke-hvad. Med det der hoved han havde”

Henrik: “Og lige nøjagtigt sådan noget, Bajram Fetai. Det koster to timer nede i videolokalet”

Bajram: “Ja, det gjorde det nemlig med Hjulmand”

I løbet snakken kommer de blandt andet forbi Winston Reid, Farlige Frank, Claus Madsen, Manse, Simon Kjær og mange flere.

God fornøjelse!