Dagens modstander: FC Midtjylland

Kategorier

Igen er det vores to tidligere stjernespillere, Bajram Fetai og Henrik Kildentoft, der har sat sig ned til en hyggelig snak om gamle dage. Denne gang handler anekdoterne om hjemmekampe mod FC Midtjylland.

Bajram: “Vi bombarderer dem, vi bombarderer dem, vi bombarderer dem!”

Henrik: “Ja, det var helt vildt. Jeg husker det også”

Bajram: “Så har de ét indlæg i anden halvleg. Der kommer Farlige Frank op. Og så smækker han den bare ind, som jeg-ved-ikke-hvad. Med det der hoved han havde”

Henrik: “Og lige nøjagtigt sådan noget, Bajram Fetai. Det koster to timer nede i videolokalet”

Bajram: “Ja, det gjorde det nemlig med Hjulmand”

I løbet af THROWBACK-snakken kommer de blandt andet forbi Winston Reid, Farlige Frank, Claus Madsen, Manse, Simon Kjær og mange flere.

God fornøjelse!


Det er mere end tre år siden, at vi sidst slog dagens gæster fra FC Midtjylland. Men sidst vi mødte dem hjemme i Farum, var vi rigtig godt med. Faktisk var det kun et tilfældigt frisparksmål, som forhindrede os i at nappe point. Det er også noget, som assistenttræner, Frank Hjortebjerg, har forholdt sig til i optakten til dagens kamp.

FC Midtjylland er forsvarende danmarksmestre, og har også fået en glimrende start på den nye 3F Superliga-sæson. På trods af de også spiller Champions League i midtugen. Efter de første seks runder ligger de på en delt førsteplads i rækken, hvor det er blevet til fire sejre, en uafgjort og et enkelt nederlag.

Her er optakten til dagens opgør, hvor FCM må undvære en lang række profiler.

Seneste fem indbyrdes opgør, L-L-L-L-L
17.07.2020 FCM 6-3 FCN
05.07.2020 FCN 0-1 FCM
07.06.2020 FCN 0-1 FCN
21.07.2019 FCM 2-1 FCN
29.04.2019 FCN 1-2 FCM

Seneste fem indbyrdes opgør i Farum, L-L-L-L-L
05.07.2020 FCN 0-1 FCM
07.06.2020 FCN 0-1 FCM
29.04.2019 FCN 1-2 FCM
20.10.2018 FCN 1-4 FCM
15.04.2018 FCN 1-2 FCM

FC Midtjylland, 3F Superliga-kampform, W-W-D-W-W
24.10.2020 BIF 2-3 FCM
17.10.2020 FCM 3-1 OB
04.10.2020 ACH 2-2 FCM
26.09.2020 FCM 1-0 RFC
19.09.2020 FCM 1-0 LBK

FCM’s seneste start 11’er (vs. BIF)
Jesper Hansen
Dion Cools, Erik Sviatchenko, Alexander Scholz, Paulinho
Frank Onyeka, Evander
Anders Dreyer, Bozhidar Kraev, Mikael Anderson
Sory Kaba

Skader/fravær
Hvis man sammenligner med den seneste FCM-trup i SL mod Brøndby IF, mangler midtjyderne i dag fem spillere. Fire af dem har været faste brikker i startopstillingen:

Jesper Hansen
Erik Sviatchenko
Paulinho
Sory Kaba
Gustav Isaksen

Karantæner
Ingen

Hvad ellers?

Vi har ikke vundet i vores sidste otte hjemmebanekampe mod FC Midtjylland (U1 T7), men inden var vi ubesejret i de forrige otte hjemmebanekampe mod FCM i Superligaen (V6 U2)

Midtjylland har scoret 39 mål i 16 kampe mod os i Superligaen siden starten af 2016/17 – mere end mod nogen andre modstander.

Vi har scoret i hver af vores seneste ni Superliga-kampe, men har også lukket mål ind i otte af disse kampe.

Kamal Deen Sulemana har haft 32 succesfulde driblinger i denne sæson, 15 mere end nogen anden spiller i 3F Superligaen.

Jakob A. Sundberg fløjter kampen i gang klokken 16.00 i Right to Dream Park. Opgøret kan ses på TV3 Sport og Viaplay.

God kamp. Vamos!