Birk analyserer AC Horsens-kampen

Kategorier

I søndags spillede vi 1-1 på udebane mod AC Horsens. Det var anden kamp i streg, vi stillede op med tre midtstoppere. Analytiker, Frederik Birk, giver her et indblik i holdets defensive og offensive overvejelser i kampen mod ACH, hvor der stadig var plads til forbedringer i den “nye” formation.

– Vi var en lille smule overraskede over den startopstilling, som AC Horsens kom med. I hvert fald oppe foran, hvor de jo startede med to store gutter, Kjartan Finnbogason og Nicolai Brock-Madsen, på de forreste pladser.

– Det gjorde, at Horsens rent typemæssigt havde noget af det samme, som vi også mødte mod Randers i sidste runde. Og dertil skal lægges, at Horsens i høj grad var tilbage i en stil, der lignede den gode-gamle-klassiske AC Horsens, som de praktiserede under Bo Henriksen. Altså med et længere og tungere spil end hvad Jonas Dahl ellers har eksponeret, han ville arbejde holdet hen imod.

– Og derfor blev det en kamp, som rent defensivt tilfaldt Johan Djourou og vores trebackkæde rigtig fint. Fordi der ville komme en masse dueller i luften, som Johan jo er dygtig til at afvikle. Jeg vil dog sige, at han især fra Brock-Madsen fik mere kamp til stregen i denne kamp, end han gjorde i sidste uge.

– Overall er vi egentlig godt tilfredse med vores defensive base. Dog med undtagelse af de sidste 5-7 minutter af kampen, hvor vi er kommet på 1-1 og begge hold jagter sejren. Der bliver det en åben slagudveksling, og der skaber Horsens et par rigtig store chancer, hvor vi ikke forsvarer os godt nok.

– Men hvis man ser på kampen som helhed, så det igen solidt og stærkt ud med vores defensive struktur med tre stoppere, hvor Johan spiller i midten.

Hvad med offensiven?

– Offensivt var det lidt den samme sang, som det var sidst. Der adresserede vi jo, at vi ikke var gode nok til at videreudvikle spillet fra de rum, som nu engang måtte åbne sig. Så vi vidste godt, at den der manglende spilmulighed inde centralt, kunne give os nogle udfordringer.

– Derfor valgte vi også at variere lidt på vores midtbaneled denne gang. Vi spillede jo med nogle lidt andre typer. Her tænker jeg især på, at vi startede med Diomande som den droppende 9’er, så vi på den måde fik denne her ekstra midtbanespiller inde centralt.

– Og det gjorde, at vi havde Kofod, Rygaard og Dio liggende inde i trekanten. Dem kunne vi vælge at rykke rundt på, som vi ville det. Det var lidt op til den enkelte situation, om vi eksempelvis skulle bygge op med én eller to 6’ere i bunden af trekanten.

– Vi kom til at starte meget med to spillere i bunden, hvorfor vi sommetider igen manglede en spilmulighed inde i mellemrummet længere fremme på banen. Derfor valgte vi i løbet af første halvleg at vende trekanten om. Så Kofod nu lå alene i bunden, og så prøvede vi at ramme Dio og Rygaard på nogle lidt højere punkter.

– Tanken var, at vi fra de halvrum skulle videreudvikle spillet. Og hvis Horsens blev for kompakte derinde, skulle vi sikre en ”dobling” ude på siderne.

– Det vil sige, at Kamal og Isaac, skulle lægge sig mellem deres back og midtstopper, mens vores wingbacks tilsvarende også skulle langt frem i banen, så de kunne angribe på ydersiden af deres backs. Deraf ”doblingen”.

– Men det der sker i første halvleg, er, at vores wingbacks positioner i flere sekvenser bliver for lave. Og derfor inviterede vi AC Horsens til at komme med et fremadrettet pres, hvor de havde nemmere ved at komme ind i duellerne. Og når vi inviterer dem tæt på vores boldholder, er det klart, at det bliver en kamp på deres præmisser i højere grad end vores.

– Så det forsøgte vi at adressere i pausen. At vi lige fik Frese og Døhr en smule længere frem, så de tog en position imellem deres forsvarsled og deres midtbaneled, når vi byggede spillet op. Det gav os en ekstra mulighed, når de netop blev for kompakte inde i mellemrummet. Så kunne vi spille en bold ud på vores højtstående wingbacks og så udvikle spillet derfra.

– Og når vi kom ud på det her brede punkt på siden mellem deres bagkæde og midtbane, det kunne fx være hos Frese i venstresiden, skulle der gerne være to muligheder:

– Der skulle være én mulighed for at gå dybt direkte, hvis deres back trådte frem i presset. På den måde kunne Kamal blive isoleret i en én-mod-én-situation med deres midtstopper.

– Hvis deres forsvarsled i stedet valgte at falde, så skulle vi se, om vi kunne få vendt spillet via vores 8’ere i halvrummene. Og så skulle vi så lave den samme ”dobling” i den modsatte side, når nu vi havde fået trukket dem sammen i vores venstre side.

– Men igen må vi bare konstatere, at de her afgørende relationer og afleveringer ikke var skarpe nok. Der var ellers åbenlyse og tydelige muligheder for at udnytte spilvendingerne, men vi var simpelthen ikke dygtige nok til at omsætte eller eksekvere.

– Og derfor blev det en kamp, hvor de helt store chancer blev skabt efter standardsituationer og ikke i åbent spil. Og det var selvfølgelig skuffende, så det skal vi have forbedret.

På lørdag skal Superliga-holdet igen jagte tre point, når de forsvarende mestre fra FC Midtjylland kommer på besøg i Right to Dream Park. Der er kickoff klokken 16.00.