Birk analyserer OB-kampen

Kategorier

I søndags fik vi vores første point i denne sæson af 3F Superligaen, da vi spillede 1-1 på udebane i Odense. OB stillede op i en 4-3-3-organisation, hvilket afveg lidt fra den struktur, vi mødte i første runde mod Brøndby IF. Analytiker, Frederik Birk, kommenterer her på taktiske muligheder, udfordringer, forskelle og ligheder mellem de to opgør.

– Mod Brøndby mødte vi en 5-2-1-2 defensiv struktur. Og da vi i sidste uge afrundede den kamp, snakkede vi om, at vi særligt i første halvleg havde en fri pasning ud til vores to backs i opbygningsspillet, fordi vores kantspillere låste deres to wingbacks.

– Derfor tvang vi dem ned i en forsvarslinje på fem mand, som gjorde, at Ivan og Frese havde enormt meget tid på bolden. Så det var derfra, at spillet skulle sættes. Det var derfra, vi skulle gå fra opbygningsfase til gennembrudsfase.

– Det skulle ske ved, at Ivan og Frese var opmærksomme på, om det var en af deres centrale midtbanespillere eller en af deres wingbacks, der sprang frem i presset, når de modtog bolden fra vores stoppere. Hvis det var en wingback, ville der være plads nede i bagrummet på siden af deres yderste stopper. Hvis det var en 6’er eller 8’er, så kunne vi spille ind i mellemrummet, før vi gik ind bag ved dem.

– I søndags mødte vi så et OB-mandskab, der kom i en 4-3-3-organisation. Og det interessante er, at der faktisk er nogle ligheder i de positioner, hvor vi havde mulighed for at sætte spillet fra. Måden at komme ud til de her positioner er blot en smule anderledes.

– Når Brøndby spiller med to angribere og en regulær 10’er, så er det klart, at vores 6’er i mange sekvenser bliver forsøgt taget ud af spillet. Og samtidig har de med to angribere mulighed for at lægge et hårdt pres på vores to stoppere, hvis de vælger at investere hidsigt i det første pres. Dog havde vi den føromtalte frie pasning ud til vores to backs, som vil have plads og ro afhængigt af afstanden til deres wingbacks og 8’ere.

– Mod OB møder vi kun én central angriber, men til gengæld har de to kantspillere, der momentvis presser udefra og ind på vores stoppere. Derfor tager de den direkte pasningslinje ud til vores backs, og så har vi pludselig ikke den her frie aflevering fra stopper til back, som det var tilfældet mod Brøndby.

– Men mod OB var der imidlertid stadig muligheder for at sætte spillet fra vores backs igen. For hvis først deres kantspiller er spillet væk, er der masser af tid og plads til at sætte spillet ude fra netop disse positioner. Ligesom vi havde det mod Brøndby. Forskellen er blot, at vi i kampen mod Brøndby kunne vi komme let og ubesværet derud. Der var vi ikke nødsaget til få spillet kantspilleren væk for at komme i denne her situation. I Odense krævede det lidt mere af vores tidlige fase af opbygningsspillet.

– Så hvordan kunne vi mod OB komme ud bagved den fremskudte kantspiller og igen sætte spillet fra backen? Det krævede en enkelt pasning mere eller nogle nye positioneringer, som kunne give os de muligheder.

– Når OB’s kantspillere, Frøkjær og Sabbi, valgte at gå frem i presset, så var der mulighed for, at vores 6’er kunne vise sig inde bagved deres enlige angriber. Altså i det rum der er indrammet af trekanten mellem deres to 8’ere, Kløve og Opondo, og Jebali oppe foran.

– Derfor kunne vores stopper, når presset gik fra OB’s kanter, spille bolden ind på vores 6’er, som kunne spille den direkte videre ud på vores backs, der jo naturligvis var positioneret på oversiden af Sabbi og Frøkjærs høje pres. Og så kunne vi sætte spillet derfra.

-På post-match-mødet viste vi også et par fine sekvenser, hvor Kian og Ulrik kom lidt tættere på hinanden i opbygningen. På den måde blev presafstanden fra Sabbi og Frøkjær for lange, hvilket gav tid og ro på bolden. Når de så alligevel sprang frem i pres, kunne vores stoppere uden de store problemer tage et touch op i banen og dermed åbne en vinkel for en pasning ud til vores backs med det ’forkerte’ ben. Så en anden løsning var at spille de fremskudte kanter væk på oversiden af den pasningslinje, de forsøgte at tage ud.

– Og så er det her, at lighederne fra Brøndby-kampen viser sig. Nu er vi i samme situation, hvor vores backs modtager bolden i opbygnings- og overgangsspillet og har masser af tid. Derfor er det nogle af de samme overvejelser, de står nu med.

– Er det OB’s midtbanespiller, der træder frem i presset, vil der være plads inde centralt. Og hvis midtbanespilleren vælger at blive i position, er det måske en af deres backs, der skal bryde ud af organisationen for at lægge et tryk.

– Og hvis en back går frem, ligger der en klar forskel i, om det er en fireback- eller en fembackkæde, man møder. Mod Brøndby havde de stadig en ydre midtstopper, som i højere grad har en udgangsposition, der giver bedre betingelser for at forsvare bagrummet i bredden af banen. Men når man møder OB, som kun har to stoppere, vil der være mere plads på siderne af selvsamme, hvis en back støder frem i et pres.

– Derfor var vi også opmærksomme på, at hvis OB turde at frigive en back i presset, så skulle vi slå til og sætte vores hurtige kantspillere op nede i rummene bagved.

– Dog viste det sig, at OB oftest gerne ville holde deres backs tilbage i organisationen, således at deres firebackkæde var intakt. Uden at kende til deres plan var de nok opmærksomme på, at vi har en trussel på den sidste linje i form at vores ’raketter’ på siderne. Og derfor åbnede halvrummene sig ikke op særligt ofte.

– Modsat Brøndbys brede fembackkæde blev OB i flere tilfælde meget smalle på deres forsvarsled, hvilket gav vores backs muligheder for i højere grad at blive gennembrudsspillere end overgangsspillere på siden. Vi havde blandt andet en håndfuld situationer i første halvleg, hvor vi netop får Døhr og Frese aktiveret højt og bredt i gennembrudsfasen.

– Desuden havde vi snakket om, at ligesom mod Brøndby kunne vi forvente nogle OB-stoppere, som gerne ville bryde ud og forsvare fremad på rummet foran dem. Derfor havde vi forberedt drengene på, at skulle gennembruddet udvikles af vores mellemrumsspillere centralt, ville et veltimet flick på én berøring være en oplagt løsning til at komme ind bag ved dem.

– Vi så detaljen fra Kofod til Isaac på det underkendte mål fra 1. halvleg. Her går Tverskov hårdt på Kof, men på en førsteberøring spiller vi Atanga fri under dem på et næsten perfekt timet løb.

– Vores mål i anden halvleg kommer faktisk også lidt på baggrund af samme tankegang. Her er det vores 9’er, Mikkel Rygaard, der er droppet ned i mellemrummet, hvor vi som sagt var beredte på, at en af deres stoppere formodentligt ville træde ud og forsøge at slå vores gennembrudsspil i stykker.

– Men det gjorde de jo faktisk ikke i denne her situation, så Rygaard havde egentlig tid til at tage bolden til sig. Men i situationen traf han en beslutning om at flikke den videre på førsteberøringen, som vi havde talt om i optakten til kampen. Rygaard og Isaac har en god relation i det her hurtige first touch game, hvilket vi de har bevist tidligere. Og i søndags resulterede det jo som bekendt i en flot scoring af Atanga, som i situationen udviste stor ro og kølighed i afslutningsmomentet.

På mandag er der igen mulighed for at få point på tavlen, når vores rivaler fra Lyngby BK kommer på besøg i Farum.