Birk analyserer Lyngby-kampen

Kategorier

Vi var bagud i pausen, men endte med en storsejr. Superliga-truppens analytiker, Frederik Birk, fortæller her om de taktiske planer for anden halvleg af mandagens derbysejr mod Lyngby BK.

– I pausen havde vi som altid både fokus på den defensive og den offensive del af spillet. I sidstnævnte fase kiggede vi blandt andet på et klip, hvor vi ganske tydeligt kunne se Lyngbys defensive struktur. De lå med fire relativt smalle forsvarsspillere, to midtbanespillere i bunden, to relativt lavstående kantspillere og så havde de én regulær 10’er, Rasmus Thellufsen, bag deres ene angriber, som var Emil Nielsen.

– Og deres strategi syntes at være, at Emil Nielsen skulle gå op og se, om han kunne skære banen mellem vores to stoppere, mens Thellufsen, skulle tage vores 6’er, altså Jaxe, ud af spillet.

– Som jeg har adresseret tidligere, så giver det vores stoppere nogle muligheder, når modstanderen kun går op og presser med én angrebsspiller i den forreste linje. Kian og Ulrik får i højere grad mulighed for at tage bolden med frem i banen og agere playmaker i opbygningsspillet.

– Den positionelle kunst er, at vi skal få Jaxe til at træde ud på modsatte side af den stopper, der driver bolden frem. Så hvis det er Ulrik, der tager bolden frem, skal Jaxe lægge sig over i blindsiden af Thellufsen, så han bliver stillet i et positionelt dilemma.

– Hvis Thellufsen skal lykkes med at tage Jaxe ud, bliver han jo nødt til at åbne banen for Ulrik. Hvis han omvendt begynder at bevæge sig mod Ulrik, kan man relativt ubesværet skære en pasning ind bagved ham, mod presset, så vi rammer Jaxe. Og så kan vi sætte spillet derfra.

– Derfor havde vi ekstra fokus på, at Jaxe var helt tydelig i sin positionering på bagsiden af Thellufsen, fordi det var vigtigt for vores tidlige opbygning og hernæst udvikling af spillet.

– Og Thellufsen så ret afklaret ud. Det lignede i hvert fald, at han havde fået klar besked på at tage Jaxe ud af spillet. Og når han gjorde det, fik Ulrik masser af tid, spilmuligheder og vinkler frem i banen.

– Det næste step var at finde ud af, hvordan vi kunne gå i gennembrud.

– Og lidt ligesom vi erfarede det mod Brøndby, så satte Lyngbys to 6’ere sig ret tydeligt på vores to 8’ere. Altså Kof og Dio. Så hvis vi flyttede dem ud på nogle brede punkter i banen, så åbnede det en kanal op til vores 9’er, der havde masser af rum at droppe ned i på forsiden af Lyngbys forsvarsled.

– Hvis deres ene stopper fulgte med Jokke, når han gik ned i banen, forventede vi, at deres nærmeste back ville gå endnu mere smalt ind og dække det efterladte rum under stopperen. Hvis det var tilfældet, gav det selvfølgelig vores stoppere muligheden for at slå en direkte diagonalbold til Døhr eller Frese på siderne.

– Derfor gav den lille positionering fra Jaxe og vores to brede 8’ere Lyngby nogle store udfordringer rent positionelt i deres defensive struktur. Hvis de gik med Joakim, åbnede det rum bag dem og på siden af dem. Gik de ikke med, åbnede de ubehagelig rum imellem deres forsvars- og midtbaneled, hvorfor vi kunne sætte genbrudspasningen ind.

– Vi startede jo som sagt med Rothmann inde forrest, som er en lidt anden type 9’er end eksempelvis Rygaard, som har startet de foregående kampe. Og Joachims position og rolle fyldte en del i vores postmatch meeting.

– Først og fremmest er han stærk i den defensive del af spillet. Vi roste drengene for deres presspil efter pausen, hvor Jokke i høj grad var forgangsmand på det område. Han bragte noget tryk og intensitet ind i anden halvleg og tog nogle gode pasningslinjer ud, som gjorde, at resten af holdet havde fine forudsætninger for at støtte op omkring vores første pres.

– Derudover ligger han offensivt i højere grad og trykker på bagrummet, hvilket giver noget mere plads til vores 8’ere i mellemrummet. Men som jeg nævnte, åbnede der i løbet af kampen sig nogle åbenlyse rum for Joakim at droppe ned i. Og de gange, hvor Rothmann droppede ned i banen i 2. halvleg, efterlyste vi på postmatch meeting noget mere kvalitet i afviklingen. Både individuelt og relationelt.

– Timingen var for så vidt fin, men eksekveringen af hans aflæg var ikke god nok, når man tænker på, hvor lidt tryk der var fra Lyngby.

– Det har selvfølgelig også noget med relationerne at gøre. For når en 9’er falder ned i banen fejlvendt, skal der komme nogle støtteløb fra de andre spillere under ham. Skabelonen er jo at spille op på 9’eren, lægge af til en 8’er og så udvikle spillet derfra.

– Og hvis vi i højere grad var lykkedes med den øvelse, så havde vi haft store, store muligheder for at sætte Kamaldeen op i endnu flere 1-mod-1-situationer på venstresiden. Fordi det der skete var, at deres stopper i Kamals side havde en tendens til at træde hidsigt op på Rothmann, hvilket efterlod rum bagved ham.

– Derfor skulle vi have afviklet denne del af spillet bedre, men strukturerne var ganske fine. Ved to af vores mål profiterer vi faktisk også direkte af denne her struktur.

– Først er der Kamals første mål. Vi får Kofod ud på et bredt punkt, hvorfor vi kan slå en tværbold ud på ham. Så krydser Kamal lidt i banen, hvorefter vi let kan sætte det op, inden Kamal laver lidt pingpong i feltet og sparker den fint i kassen.

– Og så er der vores sidste mål, som er det andet mål af Kamal. Der har vi sat Rygaard ind som den droppende 9’er, og han går ned helt naturligt og broderer spillet sammen med Dio, Kofod og Jaxe. Helt dybt i banen.

– De ligger og flexer lidt i deres positioner. Sammen med Pete spiller vi i situationen ni mod seks, fordi Lyngby kun allokerer seks mand i presset. De tør ikke at sende flere spillere frem, fordi vores to raketter oppe på sidste linje truer på bagrummet og dermed binder deres fire bagerste.

– Og i situationen finder Rygaard så Dio med en fin førstegangsaflevering, der har ekstremt meget plads, fordi deres midtbanespillere var flået fra hinanden grundet vores gode positioneringer. Og det gav vores mål til 4-1, som Kamal laver meget fornemt efter en super forfinte-bevægelse, der giver ham den meter til forsvarsspilleren, som han behøvede for flot at score på en curlet afslutning i det lange hjørne.

– Så det var dejligt at se, at nogle af de ting vi snakkede om i pausen, også blev taget med ud og gjorde en forskel i anden halvleg.

På søndag har vi endnu en chance for at nappe tre point, når vi skal en tur til Østerbro og møde FC København.