Mød FC Nordsjællands to nye forstærkninger på kvindeholdet

Kategorier

Tatyana Santos fra Brasilien og Jessica Davis fra USA

Tatyane Amaro Santos fra Brasilien og Jessica Davis fra USA er nye i FC Nordsjællands Kvindeligatrup og er allerede i gang med resten af holdet på træningsbanen.

Målmanden Tatyane Amaro Santos er 25 år gammel og kommer fra storklubben Corinthians i Brasilien. Hun er i bruttotruppen omkring det brasilianske landshold, men har dog stadig ikke fået sin debut. Fodbold har været hendes drøm og passion, siden hun var fem år gammel.

– Da jeg var en lille pige, tog min far mig med til min første fodboldkamp som tilskuer. Jeg elskede sporten med det samme, og siden den dag vidste jeg, at jeg skulle spille fodbold resten af mit liv. Skiftet til FC Nordsjælland er en del af min drøm, og jeg glæder mig til at repræsentere klubben.

– Jeg er meget glad for mit skifte til FC Nordsjælland. Det er en ambitiøs klub, og jeg glæder mig til, at være en del af den. Jeg vil blive ved med at træne hårdt hver dag, så jeg kan udvikle mig hele tiden og gøre klubben stolt.

– Siden min ankomst har alle dage været spændende. Holdet og klubben har taget meget godt i mod mig, vist mig rundt og hjulpet mig meget. De er meget søde og imødekommende, alle sammen. Jeg glæder mig meget til, at lære dem bedre at kende.

– Mine ambitioner for næste sæson, er helt klart at vinde Gjensidige Kvindeliga. Selvfølgelig ville jeg blive glad for sølv og for at kvalificere os til UEFA Women’s Champions League, men jeg håber, at vi kan kalde os for danske mestre, når sæsonen er blevet spillet færdig, siger Tatyane Santos.

Jessica Davis er 33 år gammel og har spillet i USA, Australien, Sverige og i Irland. Hun har i løbet af sin fodboldkarriere holdt en pause på seks år for at færdiggøre sin uddannelse. Hendes ambitioner er høje og hun glæder sig til at komme i gang igen efter en lang pause i USA på grund af Covid-19 situationen.

– Jeg er både meget begejstret og spændt for mit skifte til FC Nordsjælland. Det faldt på plads for fire uger siden, og skiftet skete uden nogen forhindringer heldigvis. Jeg er blevet meget positivt overrasket over menneskene i FC Nordsjælland. De er meget søde og specielt deres dedikation til at få os til at føle os velkommen, sætter jeg meget pris på, fortæller Jessica.

– Faciliteterne er meget gode, holdkammeraterne er søde og træningen har været på et godt niveau indtil videre. Jeg har fået et rigtig godt førstehåndsindtryk af det hele.

– Min ambition er altid at vinde. Det tror jeg er meget traditionel amerikansk attitude, men det er sandheden. Jeg ved, at holdet kom på en tredjeplads sidste år, og vores ambitioner er at komme i top-2 og kvalificere os til UEFA Women’s Champions League. Det er også min personlige motivation til den kommende sæson. Derudover vil jeg også kæmpe hårdt i pokalturneringen og hjælpe nogen af de yngre spillere og forsøge at have en indflydelse på nærmiljøet. Det er to ting som er vigtige for mig, siger Jessica Davies.

Hun har haft en meget alternativ forberedelse til denne sæson pga. de store udfordringer med Covid-19 i USA. Men det har ikke slået den rutinerede amerikaner ud.

– Indtil marts trænede jeg med et herrehold, men siden d. 11. marts har alt være lukket ned på grund af Covid-19 situationen i USA. Ingen fodbold og ingen træningscentre. Så derfor har jeg brugt meget tid alene på at selvtræne ved at sparke til en bold mod en væg, jonglere, drible igennem kegler og løbe. Så fodboldtræningen her i FCN har været mine første rigtige træningspas i fire måneder. Det var lidt som at starte forfra, men det gik nu meget godt og det var en hel del sjovere end at træne alene, forklarer Jessica Davis.

FC Nordsjællands Kvinder spiller første sæsonkamp på lørdag d. 8. august klokken 14.00 mod AGF, i Right to Dream Park. For at sikre dig din billet til kampen, skal du blot sende en e-mail med navn, e-mail og mobilnummer til air@fcn.dk.

Billetterne er gratis, fordi vores hovedpartner DHL gerne vil invitere alle tilskuere til fodbold i sommervejret. På grund af Covid-19 er der dog kun 150 billetter til rådighed, og det foregår efter først-til-mølle-princippet.