FCN lægger ud i Brøndby

Kategorier

Cheftræner Flemming Pedersen og resten af trænerteamet påbegynder opstarten med spillertruppen 17. august. Første 3F Superligakamp bliver ude mod Brøndby d. 13. september.

Foto: Gonzales Photo

Kampprogrammet for næste sæsons 3F Superliga er nu på plads, og dato og tidspunkt for de første fire runder fastlagt. FC Nordsjælland skal starte på udebane mod Brøndby IF søndag d. 13. september kl. 16.00.

FC Nordsjælland starter sæsonen 2020/2021 med to udekampe i træk efter klubbens eget ønske pga. renoveringen af lysmasterne på Right to Dream Park. Det betyder, at FCN’s første fire kampe efter sommerpausen hedder:

13. september kl. 16.00 Brøndby IF-FC Nordsjælland
20. september kl. 14.00 OB-FC Nordsjælland
28. september kl. 19.00 FC Nordsjælland-Lyngby Boldklub
4. oktober kl. 20.00 F.C. København-FC Nordsjælland

Du kan se det fulde kampprogram for alle 22 runder i grundspillet her

FC Nordsjællands Superligatrup møder ind igen fra ferie for at påbegynde træningen frem mod den kommende sæson d. 17. august.