FCN ÅBNER OP FOR FLERE TILSKUERE MOD FCM: Billetsalget er i gang

Kategorier

Foto: Claus Birch

Efter gårsdagens besøg fra de relevante myndigheder, har vi nu fået godkendelse til at afholde fodboldkampe med flere end 500 personer i Right to Dream Park for resten af sæsonen.

Det betyder, at vi kan tilbyde pladser fordelt på A- og D-tribunen for sæsonkortholdere samt andre fans der ønsker at komme og se kampen.

Her kommer en række vigtige oplysninger som I skal være opmærksomme på:

  • Billetter kan reserveres i sektionerne A0/A1, A4/A5, D1/D2, D4/D5. Se stadionoversigten nedenfor.
  • For sæsonkortholdere er det IKKE muligt blot at møde op med sit sæsonkort – man SKAL hente en billet på https://www.billet.fcn.dk for at få adgang til kampen.
  • Man kan maks. hente én billet per brugerprofil som til tidligere kampe.
  • Man kan maks. hente seks billetter per transaktion.
  • Alle billetter skal være personaliserede og påsat en brugerprofil.
  • Det er gratis for sæsonkortholdere at hente en billet. Vælg pristypen ‘CV19’.
  • For resterende fans er billetprisen 110,- for voksne og 50,- for børn på JH Container Tribunen, samt 140,- for voksne og 70,- for børn på Profil Optik Tribunen.
  • Ved spørgsmål eller udfordringer omkring billetreservering, kontaktes kundeservice@fcn.dk

Hent din billet HER

OBS: Hvis du normalt henter billetter som medlem af Farum Boldklub, Tigerklubben, FSN eller FSN+, skal du skrive en e-mail til mbn@fcn.dk og anmode om en billet, da billetbankerne ikke er tilgængelige til denne kamp. 

Dette skal du ligeledes være opmærksom på under reservering af billetter:

  • OBS. Vi må ikke videregive oplysninger på andre fans, så planlægger du at hente billetter for flere, skal disse personer selv henvende sig til kundeservice, hvis de ikke er sikre på, hvilke oplysninger der er knyttet til deres brugerprofil.
  • Hvis du og en anden forsøger at reservere billetter til jer begge samtidig, vil systemet hos den ene af jer fortælle, at brugerne allerede har reserveret en billet. Vi anbefaler derfor, at I aftaler indbyrdes, hvem der forsøger at reservere – for ikke at skabe forvirring i systemet og ikke mindst hos jer selv.
  • Alle tilgængelige pladser er med ét sædes mellemrum både til siderne, samt foran og bagved. Det vil ikke være tilladt at rykke sammen på kampdagen – alle sæder vil være markeret med en sticker, der viser, hvilke sæder der må benyttes.
  • Vi opfordrer til, at man ikke benytter Internet Explorer eller Microsoft Edge som browser, da vi oplever udfald ved brug af disse.
  • Billetsalget lukker i morgen kl. 12:00


Derudover er følgende retningslinjer og anbefalinger fra myndighederne stadig gældende på kampdagen:

  • Der vil være skiltning og hegn der leder jer den rigtige vej, så alle personer på stadion vil have mindst mulig kontakt med hinanden. Mødetidspunkt for de respektive indgange og sektioner er angivet på stadionoversigten ovenfor, og vil ligeledes blive sendt ud ca. 2 timer før kampstart. Vi opfordrer til at alle overholder disse mødetider så vi undgår sammenblanding af grupper. Det vil ligeledes ikke være muligt at komme ind senere end de angivne tidspunkter, da indgangene bliver lukket.
  • Det vil være muligt at købe mad og drikke i boderne. Vi opfordrer til at man ikke medbringer kontanter, men i stedet bruger MobilePay eller anden kontantløs betaling som f.eks. FCN Coins.
  • Følg skiltningen og anvisninger ved stadion og hold altid 1 meters afstand til andre personer ved indgangen, under ophold og ved afgang fra stadion.
  • Bliv så vidt muligt på din anviste siddeplads før og under kampen.
  • Vend ryggen til andre tilskuere på din række, når du bevæger dig til og fra din anviste siddeplads.
  • Hold god håndhygiejne, benyt de opstillede håndspritdispensere og undgå så vidt muligt at røre dig selv i ansigtet, ved håndtag, gelændere m.v.
  • Undgå kram, highfives og tæt kontakt med personer, der ikke er nærtstående.
  • Hvis du er sammen med andre i en gruppe, så vær opmærksom på ikke at blande jer med andre grupper.
  • Oplever du symptomer på sygdom fra 48 timer før kampstart, så bliv hjemme.
  • Oplever du symptomer på sygdom i 48 timer efter at have set en kamp i Right to Dream Park, anbefaler vi, at du kontakter din læge mhp. test for COVID-19.
  • Bliver du testet positiv for COVID-19, bedes du kontakte FC Nordsjælland omgående på tlf. 44 34 25 00 mhp. smitteopsporing.
  • Vi anbefaler derudover at du downloader Sundhedsstyrelsens app ‘Smittestop’, inden du besøger stadion.