Dagens modstander: FC Midtjylland

Kategorier

FC Nordsjælland gæster i aften de nykårede danske mestre fra FC Midtjylland, i MCH Arena.

Hvis man kigger på FC Nordsjællands seneste fem indbyrdes opgør mod FC Midtjylland, ser det sådan her ud:

Head2Head, FCN-FCM: L-L-L-L-D

Det er fjerde opgør mod FC Midtjylland i nuværende sæson, og det er mere end tre år siden, at FCN har vundet over midtjyderne. De seneste fem indbyrdes opgør har dog været relativt tætte, hvoraf den ene kamp er endt uafgjort, mens de seneste fire kampe er sluttet med smalle ét-måls-sejre til FCM.

Trods FC Nordsjælland ikke har scoret i de seneste fire kampe, er holdet stadig det mest scorende hold i 3F Superligaen sammen med Brøndby med 54 mål. Dog er FC Midtjylland, det hold der har lukket færrest mål ind i 3F Superligaen. FCM har blot lukket 23 mål ind på 33 runder, hvilket er 14 færre indkasserede mål end nærmeste forfølger.

FC Nordsjælland – kampform: D-L-L-L-W

FC Midtjylland i denne sæson

Siden FC Nordsjællands seneste kamp mod ulvene fra Herning er de blevet danske mestre. De sikrede sig mesterskabet med 17 point ned til FC København på andenpladsen med fire spillerunder igen.

FC Midtjylland – kampform: L-W-W-W-L

Udover FCM’s solide defensiv med færrest mål indkasseret i 3F Superligaen, har holdets offensiv fundet målformen med ni mål i de seneste fem kampe. Med hele 53 mål i 33 spillerunder er det kun FC Nordsjælland og Brøndby, der har scoret flere mål end FC Midtjylland med 54 mål hver.

Dagens opgør

Til dagens kamp mangler FC Midtjylland Gustav Isaksen og Tim Sparv. FC Midtjylland har ingen spillere i hverken karantæne eller karantænefare.

FC Nordsjælland har ikke nogle spillere på karantænelisten.

Sandi Putros er kampens dommer, og fløjter kampen i gang klokken 19.00 i MCH Arena. Kampen sendes live på TV3 Sport og Viaplay med optakt fra klokken 18.00.

HUSK også at læse Frank Hjortebjergs optakt til dagens kamp HER.