BREAKDOWN vs AAB: Christensen og Villadsen om hvordan chancer kan blive til mål

Kategorier

Som en udviklende klub udforsker vi altid nye muligheder, der kan udfordre vores spillere og hjælpe dem med at udvikle sig. Et af de værktøjer som vores model indeholder, er, at spillerne skal deltage og bidrage til kampanalysen. Spillerne skal fordybe sig og forstå, hvad der fungerede, og hvad der ikke fungerede i den seneste kamp. Formålet med dette er, ifølge cheftræner Flemming Pedersen, at vække og udvikle spillernes indre fodboldtræner – “Vi vil gerne spille med 11 trænere på banen”.

Det er en unik del af den måde, vi gerne vil udvikle vores spillere og vores fodboldmodel på – og det vil vi gerne dele med DIG!

Formålet med dette tiltag er at lære unge spillere, hvordan de kan træne og udvikle deres egen taktiske forståelse. Gennem “Breakdown” vil vores spillere give en indsigt ind i deres egen fodboldhjerne, individuelle positioner samt holdets og modstanderens gameplan. Om du er en ung spiller, der gerne vil udvikle din fodboldhjerne, en fodboldnørd der elsker taktiske analyser eller en fan der godt kan lide den måde, vi spiller på, så er det her lige noget for dig.

I dette afsnit gennemgår Jacob Christensen og Oliver Villadsen en række chancer, der kunne være blevet til mål.

OBS: Da det her er et helt nyt koncept, eksperimenterer vi stadig med det bedste set-up og format. Send endelig din feedback til os, så vi sammen kan gøre konceptet bedre og mere lærerigt.