Kvægopdræt, Hugo, Mohammed og det store billede

Kategorier

Politiken bragte denne klumme af avisens tidligere Sportsredaktør Rasmus Bech lørdag d. 27. juni.

Kære Politiken og Rasmus Bech,

Lørdag d. 27. juni bragte førstnævnte en klumme fra sidstnævnte. Den ser desværre ud til at være forsvundet fra jeres hjemmeside, men vi har gjort jer en tjeneste og fundet den frem, så ingen bliver snydt – den kan ses og læses øverst i denne artikel.

Da vi hverken er blevet spurgt eller kontaktet inden eller efter klummen blev lavet og bragt, så vælger vi at gøre det her og nu på vores egen platform. For der er meget i den, som vi synes skal adresseres. Klummen prikker både til holdninger og fakta hos os – og sikkert også mange andre. Så lad os starte med det første og vente med det sidste.

Der indikeres, at det burde give fordele at hedde Hugo frem for Mohammed i FC Nordsjælland og formodentlig også i andre danske Superligaklubber. Det er vi meget uenige i. Vi er også uenige i, at det burde give fordele at hedde Mohammed frem for Hugo. Måske er det bare os, der er mærkelige i den sammenhæng, men så må det være sådan, det er.

Og så til det kedelige med fakta. Al den slags, der kan ødelægge en god historie, hvis ellers man gider gå op i det.

Fodboldbranchen sammenlignes med kvægopdræt. At det er en branche, der er gennemsyret af profitmaksimering frem for menneskelige hensyn, for at rige investorer kan skumme fløden af unge menneskers hårde arbejde. Den del er vi ikke uenige i. Der er mange ting, vi ikke er stolte af ved den branche, vi er en del af. Som vi af samme grund gør meget ud af at adressere og få ændret ved selv at gå forrest og vise vejen. Det er ikke en let opgave – det skal vi være ærlige at sige, men det kommer ikke til at afskrække os fra at prøve. Derfor er vi også den første klub i verden, som meldte os ind i Common Goal, der hvert eneste år modtager 1% af vores stadion- og billetomsætning og 1% af hele ledelsens og over halvdelen af klubbens ansattes løn, som de så fordeler mellem de NGO’er, der arbejder for at hjælpe de mest sårbare unge i verden gennem fodbolden. Det er også derfor, at vi selv arbejder og uddanner omkring alt der har med ligestilling og diversitet at gøre. Vi har årlige kampagner – både internt og eksternt – for f.eks. Kvindernes internationale kampdag, Black History Month, Copenhagen Pride m.fl., der både rejser opmærksomhed og midler på områder, hvor den professionelle fodboldbranche stadig har en lang vej at gå. Hvis du missede dem, inden du skrev, så er der links til nogle af dem i denne tekst.

Det er også vores klub, der leverer flere inspirerende historier til jeres avis, når det f.eks. kommer til at være de første i dette land, der vælger at tage et knæ på en fodboldbane – både kvinderne og herrerne. Men vigtigst af alt i denne sammenhæng, når nu i gerne vil bruge FCN som eksemplet på den rige udenlandske investor som avler fodboldkvæg, og endda også afrikanske af slagsen, med egen profit for øje, er det bemærkelsesværdigt, at i ikke har noget helt fundamentalt på plads i den fortælling. Men vi hjælper som sagt gerne, hvis vi bliver spurgt, og i dette tilfælde også på bagkant, fordi vi ikke er blevet spurgt.

FC Nordsjælland drives som en not-for-dividend virksomhed. Det betyder, at ikke så meget som en krone hives ud af virksomheden i udbytte til hverken aktionærer eller investorer. Ikke en krone. Tværtimod skal alt overskud reinvesteres i vores formål, som er at skabe de bedst mulige rammer for, at unge mennesker kan få deres drøm opfyldt gennem fodbolden. Og påtage sig det ansvar, der følger med i den proces, når de lykkes. I vores seneste regnskabsår betød det. f.eks., at vores akademidrenge og piger i Farum har fået et helt nyt akademicenter, at vores akademidrenge og piger i Ghana har fået bedre faciliteter i den skole, som vi prioriterer nøjagtigt lige så højt som deres fodbold, og at den danske statskasse, alene i selskabsskat, har fået over fem millioner sendt herfra med både kys og kram vedhæftet. Vores slemme rige engelske ejer er for øvrigt bosiddende i Hørsholm med sin familie. Og han er ikke mere velhavende end en moden tidligere sportsredaktør på Politiken formodes at være.

Det der med pigerne er for øvrigt et andet relevant punkt, vi gerne vil fremhæve i denne sammenhæng. Hvor mange professionelle fodboldklubber og akademier, der går op i profitmaksimering som det første, har kvindefodbold som en del af forretningen og pigeakademier på samme niveau som drengenes? Dem der kan tjene penge på pigefodbolden er ikke opfundet endnu. Investerer man i det, så gør man det, fordi man synes, det er det rigtige. Ikke fordi det er god forretning. Sådan er det i hvert fald hos os – både i Farum og i Ghana.

Når nu vi er inde og motivforske, og forbliver i jeres terminologi, så ville det måske også være relevant at nævne, at vi ikke avler fodboldkvæg. Vi forsøger at avle rollemodeller, der kan gøre en forskel og være med til at ændre på de ting, som vi forhåbentlig kan blive enige om ikke er ok i verden. Right to Dream akademiet i Ghana, som i kalder en smart partner for FCN, giver 6-årige uddannelser med alt betalt til samtlige elever – både piger og drenge. Nogen ender som professionelle fodboldspillere med en uddannelse oveni. De fleste andre ender på scholarships på de bedste skoler primært i USA, hvor fodbolden giver dem adgang til en viden og et netværk, som kan ændre alting for dem selv, deres familier, deres samfund og deres land, der er rigt på talent men bankerot på muligheder. Over de seneste 20 år har RTD-elever modtaget scholarships til en samlet værdi af over 50 millioner dollars. Hele denne model finansieres ganske rigtigt primært af professionel fodbold. Og det er vi hamrende stolte over. Har i et bedre forslag til, hvad fodboldbranchens mange millioner burde gå til?

Lad os til sidst berolige jer en smule på vores dejlige lands vegne. Rasmus Bech virker oprigtigt bekymret for, at de danske landshold kommer til at lide under, at vi i FC Nordsjælland også har flere vestafrikanske spillere i vores 3F Superligatrup. Der skrives, at det nok er på bekostning af vores danske talenter i områdets mindre klubber. Men i den periode FCN har været en del af Right to Dream gruppen, er vi en af de to klubber i landet, der har leveret flest spillere til de danske ungdomslandshold. Sidste år havde vi seks stykker med Danmark til U21 EM-slutrunden. Lige nu har vi fem drenge med på det historisk stærke U17 landshold. Og de seneste sæsoner er f.eks. Andreas Skov Olsen, Victor Nelsson og Mathias Jensen føjet fra reden. Mikkel Damsgaard og Magnus Kofod Andersen er snart klar til at følge efter dem.

Det hele skal nok gå. Hvem ved om det måske endda kunne gavne dansk fodbolds udvikling og styrke, at der kom andre kulturer ind i systemet. Det tror vi på.

Alt det bedste herfra. Og lad os lade være med at mødes på denne måde fremover. Du er altid velkommen i Right to Dream Park, Rasmus.