Jaxe når 50 førsteholdskampe for FCN

Kategorier

Foto:

Da Jacob Steen Christensen kom på banen i stedet for Magnus Kofod i fredagens kamp mod Silkeborg IF, blev han den næstyngste spiller i klubbens historie til at runde 50 førsteholdskampe. Faktisk var ’Jaxe’ meget tæt på at slå klubrekorden. Midtbanespilleren fortæller her om sin udvikling i klubben.

Stort tillykke med de 50 FCN-kampe, Jaxe! Hvornår kom du egentlig til klubben?
– Jeg skiftede til FC Nordsjælland i 2012, da jeg var u12-spiller. Så jeg har spillet her i snart otte år. Inden da spillede jeg for AB i Gladsaxe. Jeg er vokset op 500 meter fra klubbens træningsanlæg, så det var oplagt at begynde der, da jeg startede med at spille fodbold som 5-årig.

– Da jeg blev ældre, kunne jeg godt mærke, at jeg var nået en alder, hvor jeg havde brug for nye udfordringer og oplevelser. Derfor kontaktede jeg FC Nordsjælland og René Klok sagde heldigvis, at han havde set mig spille en masse kampe. Han var meget interesseret i, at jeg kom til klubben, så det var meget nemt og naturligt for mig at skifte.

Cool. Spillede du også på den centrale midtbane dengang?
– Nej, nej. Da jeg var yngre og spillede i AB, var jeg meget mere en målscorer. Så dengang spillede jeg i nummer 9, og lå gerne ude på en af kanterne eller oppe foran. Jeg har altid godt kunne lide at løbe, men jeg har lidt mistet min målnæse. Desværre, haha.

– Da jeg skiftede til Farum, blev jeg mest brugt som 8’er, men også nogle gange som 6’er eller 10’er. Det var faktisk mit eget ønske at blive brugt centralt på banen, så det var en meget naturlig del af min udvikling.

Du var en del af det allerførste internationale akademihold efter Right to Dream blev en del af FC Nordsjælland. Hvordan husker du tilbage på din tid som ungdomsspiller i klubben?
– Jeg kan huske, at min primære grund til at skifte til FC Nordsjælland var klubbens gennemgående spillestil. Der var en rød tråd fra førsteholdet til ungdomsholdene. Dengang var gennemsnitsalderen på Superliga-holdet nok en smule højere, men jeg følte stadig, at der var gode muligheder for, at unge spillere kunne få deres gennembrud i klubben.

– Så jeg spillede egentlig bare løs. Så husker jeg, at der pludselig kom de her historier om, at denne her engelske mand skulle købe klubben. Vi hørte, at han også havde et akademi i Ghana, men jeg var så ung, at det ikke rigtig betød så meget for mig. Jeg var jo bare en ung knægt, der spillede min fodbold. Dengang havde jeg ingen idé om, hvor meget Right to Dream skulle betyde for min karriere.

– Da vi blev u15-spillere fik vi så fortalt, at nu ville der komme besøg fra de ghanesiske spillere fra Right to Dream-akademiet. Jeg kan huske, at alle os danske drenge sad i omklædningsrummet og så kom de ghanesiske gutter ind på rad og række. Vi skulle alle sammen hilse på hinanden, men de havde et anderledes håndtryk. Hver gang de gav hånd til os, mærkede de sig selv på hjertet efterfølgende. Dengang fattede vi jo ikke så meget af det hele, fordi det var anderledes, end hvad vi var vant til.

– Men senere gik det jo op for mig, at det her var noget nyt og noget stort, som jeg skulle være en del af. Da jeg skiftede til FC Nordsjælland tilbage i 2012, havde jeg ikke den fjerneste idé om, at jeg skulle spille sammen med så mange afrikanske spillere. Jeg kan huske, at Maxwell, Diomande, Abu Francis og Kamaldeen var en del af den gruppe, der hilste på os i omklædningsrummet. Det var mit første møde med dem, og nu render vi rundt og spiller Superliga-kampe sammen.

Ikke ret mange år senere blev du en del af Superliga-holdet i FCN. Hvordan har din tid i førsteholdstruppen været?
– Jeg føler, det har været en meget naturlig rejse for mig. I denne klub er det ret normalt at blive en del af førsteholdstruppen i en ung alder. Og klubben er heller ikke bleg for at give dig spilletid, hvis du er dygtig nok og klar til det. I min første sæson startede det rigtig fint, hvor jeg spillede en masse kampe, selvom jeg kun var 17 år gammel. I den sæson var vi også med i Europa League-kvalifikationen, hvor vi blandt andet spillede mod AIK Stockholm og Partizan. De opgør er stadig de største kampe i min karriere, selvom det var nogle af de første, jeg spillede.

– Efter vinterpausen røg jeg lidt ud af holdet, men jeg kom tilbage og fik mere fast spilletid hen imod slutningen af sæsonen. Nu er jeg i gang med min anden sæson i førsteholdstruppen, hvor det samme scenarie lidt er ved at udspille sig. Jeg spillede meget i efteråret, og nu gør jeg mit allerbedste for at komme tilbage i startopstilling, selvom vi spiller så godt, som vi gør i øjeblikket.

– Det frustrerer mig dog ikke så meget igen. Man skal huske at zoome ud og kigge på det store billede. Som ung spiller kan man hurtigt få et forkert syn på tingene, hvis man i en periode spiller fast på førsteholdet. Og sådan er det jo ofte i denne klub. Man kan nemt få plantet en tanke i hovedet om, at nu skal jeg starte inde hver weekend – ellers er det ikke godt nok. Men hvis man kigger på andre klubber, både i Superligaen og i Europa, så er der ikke mange spillere, der kan spille en hel sæson med fuld spilletid som 17-årig eller 18-årig. Og det hjælper mig med at være tålmodig og have begge ben på jorden.

– Men det skal heller ikke lyde som om, at jeg ikke er sulten efter at starte inde. Jeg arbejder stenhårdt hver dag for at få spilletid, så jeg kan udvikle mit spil og bidrage til holdets succes. Der er bare hård konkurrence på hver position her i klubben, og det er en del af jobbet. Jeg skal bare arbejde hårdt på at blive den bedste.

Du er den næstyngste spiller til at nå 50 førsteholdskampe for klubben. Er der noget med, at du var tæt på at slå rekorden?
– Ja, jeg kunne jo faktisk have slået Mikkel Damsgaards rekord, hvis jeg var kommet på banen i kampen mod Brøndby lige inden Corona-pausen. Vi nåede at spille fire kampe af forårssæsonen, inden pausen kom, og jeg skulle bare have fået spilletid i to af opgørene. Det skete desværre ikke.

– Det er selvfølgelig lidt irriterende, at det ikke skete, men det betyder intet i det store billede. Det er bare en sjov, lille konkurrence, som vi har haft kørende. Jeg er selvfølgelig meget stolt og glad for at have nået sådan en milepæl som 18-årig. Det er der ikke mange, der kan prale af.

– Nu skal vi bare klø på for resten af sæsonen. Vi fik en god start mod Silkeborg IF i weekenden, og der er en kæmpe tro på tingene lige nu. Der er et stort potentiale i truppen, så vi bliver nødt til at sætte høje standarder. Derfor er vores mål også at gå efter tredjepladsen, det har vi nok kvalitet til.

På søndag skal Superliga-holdet igen i aktion. Denne gang er det en hjemmebanekamp mod førerholdet fra FC Midtjylland. Opgøret sparkes i gang klokken 17.00 i Right to Dream Park.