Vores Ghana-tur fortalt på DR1

Kategorier

På vores tur til Ghana var der fokus på kulturforståelse og sammenhold. Her ses Jaxe og Clinton jublende med en flok unge ghanesiske fodboldstjerner.

Foto: fcn.dk

Sidste søndag var Superliga-truppens tur til Ghana i fokus hos Danmarks Radio. Sportsmagasinet havde et fire minutters langt indslag om turen, hvor der blev fortalt om FC Nordsjællands tanker om kulturforståelse, sammenhold og spillerudvikling.

Undervejs i indslaget vises videouddrag fra turen, ligesom DR har lavet en række interviews med cheftræner Flemming Pedersen samt Superliga-spillerne Clinton Antwi og Mikkel Rygaard, som også medvirker i indslaget.

Sportsmagasinet sendes på DR1 hver søndag, hvor de vigtigste og mest fascinerende historier fra sportens verden bliver fortalt. Hvis du missede indslaget i Sportsmagasinet sidste søndag, kan du se det HER. Klippet starter ved 17:58.

Du kan også se FCN’s egen video fra vores tur til Ghana HER.