Flemming P: En meget, meget vigtig sejr

Kategorier

Spillerne jubler med fansene efter 2-1 sejren hjemme mod SønderjyskE.

Foto: boesenfoto.dk

FC Nordsjælland vandt i dag 2-1 hjemme i Right to Dream Park mod SønderjyskE efter at have været bagud 0-1 i pausen. Cheftræneren havde følgende kommentar efter kampen:

– Vi fik den spænding i dag, som vi ikke fik onsdags mod AC Horsens. Det var en meget, meget vigtig sejr for os. Og endnu vigtigere var det, at vi beviste overfor os selv, at selvom vi er bagud, så kan vi godt vende kampen. Vi lykkedes med at komme igen og få sejren, fortæller Flemming Pedersen.

Den kommende uge skal truppen forberede sig på lørdagskampen ude mod Esbjerg FB.

– Nu ser vi frem til kampen på lørdag mod Esbjerg FB. Det bliver sandsynligvis en kamp, som ligner lidt de to kampe, vi har spillet denne uge. Vi møder, igen, et hold, som står lidt længere tilbage på banen. Det skal vi forsøge at nedbryde med hurtig boldcirkulation, afslutter cheftræneren.

Kampen på lørdag bliver spillet klokken 16.00 på Blue Water Arena i Esbjerg.