Faxe Kondi sørger for gratis entré på onsdag

Kategorier

Søndags udskudte kamp mod AC Horsens er rykket til onsdag aften kl 18.30. Faxe Kondi sørger for gratis adgang på Right to Dream Park.

Søndagens opgør mod AC Horsens er udsat til nu på onsdag klokken 18.30. Vi ved godt, at det er med kort varsel. Og vi ved også, at det er et svært og besværligt kamptidspunkt for mange mennesker. Derfor er vi meget glade for at meddele, at Faxe Kondi har købt alle billetterne til kampen. Derfor er der fri entré for alle. Det eneste du skal sørge for, er at downloade en gratis billet til kampen HER. Man vil altså IKKE blive lukket ind uden en gyldig billet.

Hvis du havde købt billet til søndagens kamp, og GERNE vil komme på onsdag…
så sørger Faxe Kondi selvfølgelig for, at du får pengene retur. Din billet er stadig gyldig til opgøret onsdag, men billetprisen vil blive refunderet til din konto inden for 1-2 bankdage.

Hvis du havde købt billet til søndagens kamp, og IKKE kommer på onsdag…
så skal du skrive en mail til kundeservice@fcn.dk, hvor du angiver dit ordrenummer. Så sørger vi for, at billetten afmeldes og billetprisen returneres inden for 1-2 bankdage.

Direktør Søren Kristensen:
– Vi ved, vi har sat mange af dem, som godt kan lide at komme og se os spille, i en svær situation med kort varsel og et sent spilletidspunkt på en hverdagsaften. Vi vil endnu engang gerne beklage, at det var nødvendigt. Derfor er vi også rigtig glade for, at en af vores mest loyale partnere, Faxe Kondi, nu gør det muligt at komme gratis på stadion til den udskudte kamp mod AC Horsens onsdag aften. Vi håber, at så mange som muligt vil benytte sig af tilbuddet. Så garanterer jeg for, at vi nok skal gøre vores yderste for, at det bliver en god oplevelse på og uden for banen.