Se video fra Ghana

Kategorier

FC Nordsjællands 3F Superligatrup er lige nu på træningslejr i Ghana, hvor de besøger og træner på Right to Dream akademiet. Her arbejdes der både på den fysiske form og på den kulturelle og sociale udvikling af holdet.  Alle får de en oplevelse med hjem ud over det sædvanlige for en professionel fodboldspiller.

 

Her kan du se den første af flere små videoer, som vi sender hjem fra Ghana. De skulle gerne give et lille indblik i, hvordan stemningen er i truppen, og hvad spillerne laver under varmere himmelstrøg og i selskab med akademiets talentfulde drenge og piger i alderen 10 til 17 år.

 

Spillerne træner og hviler sig som de skal, men udover det så følger de akademielevernes hverdag og deltager aktivt i mange af elevernes aktiviteter. F.eks. var det et populært indslag, da flere FCN-spillere deltog i akademiets såkaldte entertainment night, hvor eleverne kan optræde for hinanden med forskellige ting, som man er god til og gerne vil dele. Den største bifald på aftenen tilfaldt uden sammenligning Oliver Antman, da den finske offensivspiller gav en opvisning af sine evner som jonglør og blev behørigt hyldet af et tilfreds publikum…

 

De næste par dage vil vi vise en ny video her på siden. Håber i vil følge med.