Testkamp tirsdag kl. 13.00 mod Kalmar FF

Kategorier

Der bliver bl.a. mulighed for at gense Mads Aaquist med tigeren på brystet tirsdag eftermiddag mod Kalmar. Offensivspilleren er nemlig retur i FCN efter et lejeophold i Randers.

Boesenfoto.dk

Tirsdag spiller FC Nordsjælland sæsonens første træningskamp mod svenske Kalmar FF kl. 13.00 på bane 6 ved Right to Dream Park.

Superligaspillerne i FCN er vendt tilbage på træningsbanen efter ferien, og det er tid til den første styrkeprøve, når svenske Kalmar FF kigger forbi Farum til en rask dyst i sommervarmen. De spillere, der har været i landsholdstjeneste – heriblandt de fem som lige har deltaget i U21 EM-slutrunden for Danmark – har fået et par ekstra dage til at få hvilet ud og er derfor ikke udtaget til kampen tirsdag eftermiddag.

Da banen i Right to Dream Park er ved at blive skiftet, spilles opgøret mod Kalmar FF ved siden af stadion på bane 6. Der er som altid gratis adgang til testkampe, og vi giver garanti for både fodbold og solskin.
Det er både første og sidste gang, man kan se FCN i kamp inden træningslejren i Holland, hvor de næste tre kampe skal afvikles. Truppen tager nemlig sydpå sidst på denne uge.

Truppen til testkamp mod Kalmar FF:

Nicolai Larsen, Nigel Bertrams, Ulrik Yttergaard Jenssen, Mikkel Rygaard, Godsway Donyoh, Mathias Rasmussen, Mads Aaquist, Nicklas Strunck, Lukas Talbro, Jakob Steen Christensen, Mikkel Damsgaard, Joachim Rothmann, Abdul Mumin, Viktor Tranberg, Isaac Atanga, Ibrahim Sadiq, Clinton Antwi, Mohammed Kudus, Abu Francis.