Kvindeafdelingen med fornyelse af U/18 DM Licensen

Kategorier

DBU’s Kvindeeliteudvalg har uddelt licenser til U/18 DM rækken, og her har FC Nordsjælland for anden sæson i træk fået en licens. 16 klubber havde søgt om licens, og 13 klubber er blevet tildelt licens til næste års turnering.

I denne sæson er pigerne placeret på en 6 plads med seks kampe tilbage af turneringen. Sæsonen har på mange måder været historisk for FCN-holdet, da det er første gang at FC Nordsjælland har et hold med i U/18 ligaen. Det har betydet mange store, sjove og spændende oplevelser, men det har også stillet store krav til arbejdet rundt om holdet for at få alt på plads.

Dette er altså også lykkedes, således at endnu en ny licens er faldet på plads.

Head of Womens football, Christian Taylor, glæder sig over at licensen er på plads.

‘Det er vi naturligvis glade for er faldet på plads. Der ligger megen organisatorisk arbejde bag, og mange mennesker har knoklet for at vi kunne leve op til de krav og ønsker vi selv har til at kunne drive en Kvindeafdeling. Det sikre at vi også i den kommende sæson kan tilbyde vores spillere det højeste niveau i Danmark. Herfra handler det om at vi selv får gjort vores miljø endnu bedre, og det glæder jeg mig til at vi også i fremtiden skal arbejde med,’ fortæller Christian Taylor.

 

DBU´s Kvindeeliteudvalg tildeler licens til klubberne efter en række krav:

  • Krav til det sportslige – herunder spillermateriale med primær vurdering på årgang 2002 og 2003.
  • Sekundær på årgang 2004. Desuden skal klubben råde over spillere fra årgang 2002 til og med 2004 der aktuelt deltager i DBU`s U15 talenttræning samt på U-landshold. Men selvom de sportslige vurderinger er opfyldt giver det ikke alene tildeling af licens.
  • Krav til træningsfaciliteter
  • Krav til det administrative og ledelsesmæssige
  • Krav til det juridiske

Læs mere om DBU’s licens system HER.