Fem FCN-spillere i U/21 landsholdstruppen

Kategorier

Andreas Skov Olsen og Magnus Kofod Andersen på billedet her er begge med i Danmarks U/21 landsholdstrup sammen målmand Peter Vindahl, Mads Valentin Pedersen og Victor Nelsson.

Boesenfoto.dk

U/21 landstræner Niels Frederiksen har udtaget en foreløbig trup på 26 spillere til sommerens EM-slutrunde.

Hele fem FCN-spillere har fortsat chancen for at få en stor oplevelse om en lille måneds tid, når det går løs med EM-slutrunden i Italien og San Marino, og alle Danmarks kampe vil blive vist på DR1, så man også kan følge tæt med herhjemmefra.

U/21 landstræner Niels Frederiksen udtog i dag sin bruttotrup på 26 spillere til opgaven. Det er FCN-spillerne Victor Nelsson, Mads Valentin Pedersen, Magnus Kofod Andersen, Andreas Skov Olsen og målmand Peter Vindahl Jensen, der fik valg til bruttotruppen, men den skal inden afrejsen til Italien skæres ned til 23 mand, så den endelige EM-billet er ikke sikker endnu for de fem FCN-spillere.

Niels Frederiksen og DBU havde henlagt offentliggørelsen til Hornbæk IF’s klubhus, hvor Victor Nelsson og Jacob Bruun Larsen har deres fodboldrødder og kunne blive hyldet som lokale fodboldhelte, der har drevet det vidt.

Danmark spiller sin første kamp mod Tyskland i Udine mandag 17. juni. Derefter gælder det Østrig torsdag 20. juni ligeledes i Udine. Den sidste gruppekamp spilles i Trieste mod Serbien søndag 23. juni.

Som forberedelse spiller Danmark en udekamp mod Kroatien onsdag 12. juni.

Se hele truppen HER