FC Nordsjælland præsenterer overskud

Kategorier

Foto: fcn.dk

For tredje år i streg kunne FCN fremvise sorte tal på bundlinjen, da regnskabet blev præsenteret til klubbens generalforsamling onsdag eftermiddag. Både resultatet og den primære drift er forbedret fra sidste år.

Onsdag eftermiddag havde FC Nordsjælland indkaldt til den årlige generalforsamling, hvor bl.a. nøgletallene fra årsregnskabet for 2018 blev præsenteret.
Årets resultat er på 9.001 tkr mod 5.367 tkr i 2017.
Resultatet af den primære drift er 12.293 tkr., hvilket er omkring en fordobling fra året inden.
Nettoomsætningen er faldet fra 139.180 tkr. til 132.794 tkr fra 2017 til 2018, hvilket primært skyldes mindre transferaktiviteter.

FC Nordsjælland kan konstatere fremgang på indtægtssiden i forhold til partnere og sponsorer, stadionindtægter forbundet med hjemmekampe og også TV-indtægterne er større i 2018 end i 2017.

-Vi er godt tilfredse med årsregnskabet, da det understreger, vi fortsat er på den rette vej i forhold til de ambitioner og mål, vi har sat os selv omkring udviklingen af forretningen i og bag FC Nordsjælland. Hele overskuddet vil vi reinvestere i at give endnu flere og bedre muligheder for talentfulde drenge og piger for at kunne forfølge deres drømme i og omkring vores akademier, siger administrerende direktør Søren Kristensen.