Karlo: Vi skal tage bedre beslutninger

Kategorier

Det så lovende ud for FCN, da Jonathan Amon driblede igennem FCM-forsvaret og scorede til 1-0 i det 19. minut.

Boesenfoto.dk

– Vi var et bedre hold end FCM i dag, men vi gjorde det svært for os selv i 2. halvleg, siger Karlo Bartolec, der blev kåret som kampens spiller af Man of the Match partner Telenor.

Det var sjette kamp i årets Mesterskabsspil uden sejr for FCN, og det sætter sine spor. Igen gik tigrene til kampen med den helt rigtige indstilling og en gameplan, der holdt en halvleg. Men facit blev endnu engang et deprimerende nederlag efter dumme fejl.

Karlo Bartolec udtrykte det således:

– Det er så frustrerende lige nu, for jeg synes, vi er et bedre hold end dem i dag og viste store kvaliteter. I hvert fald i 1. halvleg, hvor vi har kampen under kontrol og spiller klogt.

– Men vi kommer skidt ud til 2. halvleg, og der bliver truffet en række dårlige beslutninger. De får to alt for nemme mål, og så gør vi det rigtig svært for os selv. Vi var ikke kolde nok i de situationer, men vi er ikke færdige endnu.

– Der er fire kampe tilbage, og så langt er der heller ikke op til fjerdepladsen. Vi har gjort det sværere for os selv, men vi giver ikke op. Nu må vi tage til Esbjerg og prøve at få gang i en sejrsstime der, lyder det fra Karlo Bartolec med ukuelig optimisme.

Og den bliver der også brug for i slutfasen.